- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
245

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - III. Vandring i Herculanum og Pompeji. Aftenen paa Vesuv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fra Resina toge vi Esler og rede op ad Bjerget.
Veten gik gjennem Viinhaver og eensomme Gaarde,
men snart svandt Vegetationen ind til smaa forkuede
Hækker og tørre, sivagtige Stængler. Det blæste
koldt og ftærkt, ellers var Aftenen ueudelig smuk.
Svleu syutes, idet den sank, en brændende Ild,
Him-len straalede som Guld, Havet var et Indigo og
Oerne blegblaae Skyer. Det var en Feeverden, jeg
sknede. Rnndt om Bngten blegnede Reapel meer og
meer; langt borte laae Bjergene bedækkede med Snee,
der lyste herligt, som Alpernes Gletscher, medens til
Høire, ganske nær ved vs, den røde Lava glødede sra
Vesnv. ^

Rn køm vi til en Slette, dækket med den
jern-sørte Lava, nden Vei eller Sti. Vøre Esler prøvede
sorsigtigt med Foden, før de traadte faft; faaledes
naaede vi knn langsomt en høiere Deel as Bjerget,
der, som et Kap, ragede srem i dette døde, sørstenede
Hav. Gjennem en snever Hnnlvei, hvor knn sivagtige
Stængler skøde srem, nærmede vi øs Eremittens
Hytte. En Skare Soldater sad her om den antændte
Ild og drak as Foglietten med Lacrymæ Ehristi. De
tjente den Fremmede til Escorte mod Røverne sra
Bjergene. Fakler bleve tændte, Vinden greb i
Flam-men, som vilde den slukke og henveire hver Funke.
Ved det bevægelige nsikkre Skjær rede vi nu i den
mørke Asten hen ad den snevre Fjeldsti, over løse
Lavastykker, tæt ved de dybe Skrænter; endelig hævede
sig soran os, som et Bjerg, den kulsorte Asketop, vi
sknlde op ad, længere knnde vore Efler ikke stige, de
bleve tilbage hos Drengene, der havde drevet dem.
Føreren gik sørst med Faklen, vi Andre bag ester,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free