- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
250

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - III. Vandring i Herculanum og Pompeji. Aftenen paa Vesuv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Større, da har jeg Det beslægtet med Bøccaciø, at
Indtrykket as eet Sted, dets øieblikkelige Indskydelse,
var afgjørende sor Aandens hele Virken^ Virgils
Grav saae hans Taarer, Verden hans Digterværd,
mig havde Vnlkanens Storhed og Rædsel asrystet
Mismod og Tvivl, dersor staaer deune Dags og
Astens Besknen saa levende i min Sjæl, dersor har
jeg dvælet ved dens Skildren, givet, hvad den
as-prægede i mit Bryst, og som jeg siden maatte ndtale.

Vor Lærde indbød os at sølge sig hjem;
øie-blikkelig havde jeg en Førlegenheds-Følelse, en sælsøm
Angst ved, efter det sidste Optrin mellem Santa øg
mig, at see hende igjen, men den større, vigtigere
Beslntning i min Sjæl tilintetgjørde snart denne
mindre. Hnn tøg mig venligt i Haanden, skjenkede i
vore Glas, var natnrlig og mnnter, saa jeg tilsidst
bebreidede mtg selv min strenge Dom over hende;
hos mig, sølte jeg, laae den besmittede Tanke; hendes
Medfølelse øg Deeltagelse, der sydligt stærkt havde
ndtalt sig, havde jeg betragtet søm sandselig
Liden-skab; ved Venlighed øg Spøg, søm min Stemning
nn gjørde natnrlig høs mig, søgte jeg at gjøre min
sælsomme Opsørsel, Dagen sørud, gød igjen, hnn
syntes at sørstaae mig, øg i bendes Blik læste jeg
Søsterens inderlige Deeltagelse øg Kjærlighed.

De havde endnu aldrig hørt mig improvisere, de
sik mig dertil, jeg besang vor Vandring til Vesuv,
og Klap og Begeislring hilsede mig. Hvad
Aunun-ziatas tanse Blik havde sagt, strømmede i
Veltalen-hed sra Santas Læber, og hun blev dobbelt smnk
ved sin Tale, Oiet brændte med Tankeblik ind i min
Sjæl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free