Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - VI. Reisen til Paestum. De græske Templer. Den blinde Pige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Der gad jeg boe og leve!" udbrød jeg; „høit
øver Skyeu, see ud over det evigt veilende Hav!"
„Der kuude Du improvisere," sagde huu smilende,
„men Ingen vilde høre paa Dig, øg det var døg en
stør Ulykke, Antøniø!"
„O ja!" svarede jeg ligeledes i Spøg, skal jeg være
øprigtig! ganske nden Bisald, det er søm Træet nden
Solskin. Det har vistnok i Fængselet gnavet ligesaa
meget paa Tassos Livsblomst, som hans Kjærligheds
Ulykke."
„Kjære Ven!" asbrød hnn lidt alvørlrg, „nn
talte jeg om Dig og tkke om Tasso; hvad har han
her at gjøre?"
„Det var et Exempel!" svarede jeg, „Tasso var
Digter og —"
„Dn troer nn ogsaa at være det! kjære Antonio,
sor Himlens Skyld, nævn dog aldrig et ndødeligt
Ravn, naar der tales om dit! tro dog ikke, Dn er
Digter, er Improvisator, fordi Dn har et let
be-vægeligt Gemyt og kan opsatte disse! det knnne
Tnsinde, som Dn! Gjør Dig ikke selv ulykkelig
dermed!"
„Men Tnsinde have dog sor nyligt tilklappet
mig Bifald!^ fvarede jeg, og mine Kinder brændte;
„det er jo da natnrligt, at jeg har den Tanke, den
Overbeviisning og jeg veed, De glædes ved min
Lykke, ved hvad Godt, der er ved mig."
„Ingen af alle dine Venner kan det mere end
jeg! Vi skatte Alle dit fortræffelige Hjerte, din ædle
Eharakteer, for disse vil Eccellenza ogsaa tilgive, det
tør jeg løve! Dn har herlige Evner, der knnne
nd-vikles, men det maae de virkeligt, Antonio! Alt kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
