- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
313

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - VII. Eventyret i Amalfi. Den blaae Grotte paa Capri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3I3

brød dybt øg smerteligt. „Gndsmøder, sørlad mig
ikke! ^ Her er jeg jø, som Dn har sagt!^
„Lara!" raabte jeg høit. Det var hende. Ieg
kjendte Stemmen, jeg kjendte Skikkelsen, det var Lara,
den blinde Pige sra Tempelruiuerue i Paestum.

„Giv mig Øiets Lys! lad mig skue Guds
dei-lige Verdeu!" sagde huu. Det var, søm øm den
Døde havde talt; det bævede mig gjennem Sjælen;
den Verdens Skjønhed, jeg ved min Sang havde
aandet Anelsen øm i hendes Bryst, krævede hnn as
mig. Mine Læber sørstummede, taus udbredte jeg
Armeue, huu hævede sig endnu eugang. „Giv mig
stammede hendes Læber, øg hutl sank tilbage i Baaden.
Valldet stænkede søm Ilddraaber øp øm den. Et

Øieblik bøiede den Gamle sig øver hende, steg derpaa
op, hvor jeg stod, hans Blik hviilte paa mig, jeg

saae ham gjøre Kørsets Tegn i Lnsten, derpaa greb
han den mægtige Købberconcha, satte den i Baaden og
steg selv derud; instinktmæssig snlgte jeg ester, haus
førunderlige Blik stirrede ubevægeligt paa mig; nu
greb han Aaren, vi seilede mod den lysende Stjerne,
en kold Lnststrom trængte øs imøde, jeg bøiede mig
øver Lara, en snever Klippeaabning flnttede sig vm
øs, men knn et Øieblik, da laae Havet, det store Hav
i sin uendelige Udstrækning foran os, og bag ved
reiste sig op mod Himlen de lodrette Klipper; en lille
mørk Aabning var det, vi vare komne nd as, tæt ved
var en lav Skrænt, overvo^et med enkelte Hækker
og mørkerøde Blømster; Ryet skinnede sørnnderligt
klart.

Lara hævede sig i Veiret. ^ Ieg vøvede ikke
at røre hendes Haand, en Aand var hnn, Aander

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free