Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - VII. Eventyret i Amalfi. Den blaae Grotte paa Capri - VIII. Hjemreisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det blev som Dag i min Sjæl. He^ehnllet, den
Verden, vore Sømænd havde talt øm, hvøri Alt var
glimrende, var Ild øg Straaler, havde Søen kastet
mig derind? Ieg erindrede den snevre Aabning, jeg
seilede ttd igjennem. Var det Virkelighed eller Drømme?
Havde jeg sknet ind i Aandeverdenen? Madonnas
Raade havde srelst og beskjermet mig. Min Tanke
drømte sig tilbage i dell straalende skjønne Hal, hvor
min Skytsengel hed Lara. Sandhed var det Hele,
ingen Drøm! jeg havde seet, hvad sørst Aar efter blev
øpdaget øg nu er Eapris, ja Italiens skjønneste Eie^
^r^tta ^^urra; Ovindett selv var den blinde Pige
Lara sra Paestnm. Men hvør knnde jeg da trøe
det, da tænke det. — Det var jø altfor sælsomt! jeg
soldede mine Hænder og tænkte paa min Skytsengel.
^III.
hjemreisen.
Francesca og Fabiani bleve endnn to Dage paa
Eapri, sor at vi knnde gjore Reisen sammen tilbage
til Reapel. Var jeg sør enkelte Gange saaret ved
deres Tale, deres Maade at behandle mig paa, saa
mødte jeg nn saa megen Omhu øg Kjærlighed, at jeg
as ganske Hjerte klyngede mig til dem. „Dn maa
sølge med øs til Røm," sagde de, „det er det
For-nnftigste og Bedste." Miu sælsomme Frelse^ det
for-nnderlige Syn i Hnlen virkede ind paa mit e^alterede
Gemyt, jeg følte mig faa ganske i den usynlige Leders
Haand, der kjærligt leder Alt til det Bedsle, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
