Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IX. Opdragelsen. Den lille Abbedisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
vil sige, han var Den, som talte og skrev meest, alle
hans Eolleger sagde, han var altsor eensidig, gnaven
og nretsærdig, og dog taalte de ham mellem sig, og
han skrev og skrev. Han havde gaaet mine, som han
kaldte dem, Vandsarvestykker igjennem, men det Spor
af Talent, han engang, da jeg i Skolen bøiede mig
i Støvet før hans Mening, havde fnndet hos mig,
var dødt i Fødselen, mine Venner bnrde sorhindre,
at noget as mine Digte, der knn vare poetiske
Mis-fostre, kom sor Lyset; Ulykken var, sagde han, at
store Genier havde skrevet i en nng Alder, og saa
sknlde jeg nn ogsaa ^med.
Aldrig hørte jeg om Annunziata; hun stod mig
som en Død, der i Dødsøieblikket havde lagt sin kolde
Haand knnsende paa mit Hjerte, sor at delte maatte
vorde pirreligere sor hver smertelig Berørelse. Mit
Ophøld i Reapel, alle Erindringer derfra, var et
Skjønhedens førftenende Medusahoved. Raar deu
hede Scirocco blæste, huskede jeg paa de milde
Lnst-nillger ved Paestnm, paa Lara og deu straalende
Grøtte, i hvilken jeg havde seet hende. Raar jeg
stod som Pebling sor mine mandlige og gvindelige
Opdragere, kom Erindringen om Bisaldet i
Røver-hnlen, som i det slore San Earlo. Raar jeg stod
fremmed i Krogell, tænkte jeg paa Santa, der ftrakte
sine Arme efter mig og snkkede. „dræb mig, men
sor-lad mig ikke!" Det var se^ lange, lærerige Aar, jeg
var nn se^ vg tyve Aar.
Flaminia, den lille Abbedisse, som de havde kaldt
hende, Francescas og Fabianis Datter, der alt sra
Vuggen af den hellige Fader var viet til Himmelbrud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
