Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IX. Opdragelsen. Den lille Abbedisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3(^337
syntes hnn mig, de toge Fnglen nd as Buret, sor at
den med en Traad om Benet kunde uyde Friheden i
Gtids Ratnr.
Ved Middagsbordet saae jeg hende første Gang
igjen. Hnn var, søm man havde sagt mig, temmelig
lidvvxet, noget bleg, og ved sørste Oiekast vilde Ingen
sige, huu var smuk, men der laae nøget inderligt
Godt i hendes Ansigt, ett fornnderlig Mildhed var
ndbredt over det.
Ved Bordet vare knn nogle af de nærmeste
Slægtninge. Ingen sagde hende, hvem jeg var; hnn
syntes ikke at kjende mig, men med en Venlighed,
hvortil jeg ikke var vant, svarede hnn mig paa de
eiikelte Ord, jeg sagde. Ieg sølte, at hun ingen
Forskjel gjorde mellem os, drog ogsaa mig ind i
Samtalen; hnn maa vistnok ikke kjende mig, tænkte jeg.
De vare Alle oprømte, sortalte Anekdoter og
komiske Smaatræk as Dagslivet, og den lille Abbedisse
loe. Det gav mig Mod, jeg kom frem med nogle
Ordspil, som jnst paa den Tid spillede ett stor Rolle
i flere Kredse i Byen; men klin dell Lille loe, de
Andre standsede i Smilet, sagde, det var noget
daar-ligt Stads, det var ogsaa Røget at fortælle; jeg
for-fikkrede, at næsten paa alle andre Steder i Rom
morede man sig derover.
„Det er jo noget Ordbram," sagde Francesca.
„Ia, slig Overfladiskhed kan han finde Forliøielse i!
Hvad der dog kan beskæftige en Menneskehjerne!"
Det beslæstigede mig i Sandhed kiiii saare lidet,
men jeg vilde ogsaa bidrage mit til Munterheden, og
hvad jeg sortalte, forekom mig ret morsomt og gjaldt
for at være det. Ieg blev forstemt og taug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
