Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IX. Opdragelsen. Den lille Abbedisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
Søstreue; hvørsør skal ^eg uu saalættge være børte
fra dem? Veed Du hvad, Autøniø, Dig vil jeg
skriste det sør! jeg er ikke uskyldig længer, jeg vil saa
gjerne pynte mig, øg det sørnøier mig, naar de sige,
jeg er smnk. I Kløsteret sagde de mig, at det var
Syndens Børn, der tænkte paa Sligt."
„O, var milt Tanke nskyldig, søm Deres!" sagde
jeg, bøiede mig ned sor hende, og kyssede hendes
Haand. Hnn fortalte tltig, at httlt endnn erindrede,
hvorledes jeg havde dandfet med hende paa Armen,
da hnn var Lille, og tegnet hende Billeder.
„Som De rev itu, uaar De havde feet paa dem,"
sagde jeg.
„Det var hæsligt gjort; blev Du da ikke vred
paa mig?"
„Menneskene have revet mit Hjertes bedste
Bil-lede itu, og jeg er dog ikke vred paa dem," sagde
jeg, og hnn klappede mig kjærligt paa Kinden; meer
og meer blev huu mit Hjerte kjær, det blev jo stødt
bort fra Alle i Verdett, hnn alene var kjærlig og
deeltageude.
I de to varmefte Solnlnermaaneder flyttede de
Alle nd til Tivoli; jeg fulgte med, Flatninia var vist
Skyld deri. Den herlige Ratllr, de rige Olieskove
og brusende Vandfald grebe min Sjæl, font Havet
greb den, da jeg førfte Gang ved Terracina saae det.
Ieg sølte mig saa oplivet ved at slippe nd as Rom,
bort sra den golde Eampagne, den trykkende Hede.
Delt friske Luft og Bjergene med deres mørke Olie-
skove bragte igjen Livsbilleder fra Reapel tilbage i
min Sjæl.
Gjerne og ofte red Flaminia med sin Pige paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
