Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IX. Opdragelsen. Den lille Abbedisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moders Død, da Eccellenzas Heste kjørte over os.
Derom havde hnn aldrig hørt.
„O Gnd!" sagde hnn, „saa ere jo vi Skyld i
din Ulykke! stakkels Antonio!" Hnn tog min Haand
og saae mig bedrøvet ind i Oiet. Gamle Domenica
havde hnn megen Interesse sor, spnrgte, olll jeg
be-søgte hende flittigt, og jeg skammede mig ved at maatte
tilstaae, at jeg i de sidste Aar høist to Gange havde
været dernde, melk i Rom havde jeg oste seet hende
og da altid deelt min lille Formue med hende, men
det var jo ikke Roget at tale om.
Hnn bad mig^ altid at sortælle Mere, jeg
med-deelte da mit hele Ungdomsliv, ont Bernardo og
An-nnnziata, og hnn saae mig med det nendelig fromme
Blik iltd i Sjælen. Uskyldighedens Rærhed ledte
mine Ord. Ieg fortalte om Reapel, selv Skyggesiden
berørte jeg, men let, saare let, og dog gøs hnn ved,
hvad jeg sortalte, gøs sor Santa, Skjønhedsslangen
i nlit Paradiis.
„Rei, nei!" udbrød hull da, „der vilde jeg
al-drig hen! Ikke Havet, ikke det brændende Bjerg kan
opveie al dell Synd og Afskyelighed, dell store By
indeslutter. Du er god og from, derfor har Madonna
befkjermet Dig."
Ieg tænkte paa Gndsmoders Billede, der saldt
ned sra Væggen, da mine Læber mødte Santas, men
dette knnde jeg ikke sortælle Flantinia, mon hnn da
havde kaldt mig god og srom? Ieg var en Synder,
som de Andre; Omstændighederne, Gndsmoders Raade
havde vaaget over mig; i Fristelsens Oieblik var jeg
svag, som Alle de, jeg kjendte.
Lara sik hnn nsigelig kjær. „In," sagde hnn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
