- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
357

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - X. Gamle Domenica. Opdagelsen. Aftenen i Nepi. Terni. Skipperens Sang. Venedig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

365

engang trykket paa min Pande, disse Læber, søm sør

Mængden havde ndtalt prøphetiske Ord, bragt Liv
øg Død, vare sørstummede, aandede Rædsel ved deres

Tanshed. „Min Lykke spaaede Dn! din dristige Orn
ligger med knnste Vinger, naaede aldrig Sølen. I

Kampen med sin Ulykke synker han ned i Livets støre
Remisø. Svingsjædren er knækket!" Ieg brast i Graad,
nævnte Fnlvias Ravn øg gik langsømt tilbage gjennem
de øde Haller. Aldrig glemmer jeg denne Aften i Repi.
Ræfte Mørgen reiste vi derfra, vi kønt til Terni,
der eier Italiens ftørfte øg skjønneste Vandsald; jeg

red sra Byen gjennem den tætte mørke Olieskøv, vaade
Skyer hang øver Bjergtøppene; Alt, Rørden før

Røm, syntes mig mørkt, Intet var smilende øg skjønt

søm Sumpene, søm Terracinas Orangehaver, hvør de

grønne Palmer vøxe^ Maaskee var det mit eget Hjerte^
der gav det Hele denne mørke Eølørit.

Vi kom gjennem en Have; en yppig
Orange-allee strakte sig mellem Fjeldvæggen og Floden, der

bruser piilsuart afsted; jeg saae alt mellem Fjeldene
en Sky as Vandstøv staae høit i Veiret, Regnbnen
spillede paa den. Vi stege øp mellem et Vildnis as
Røsmariner øg Myrter, øg høit sra Bjergets Tøp,
øver den skraae Fjeldvæg, styrtede den nhyre
Vand-masse; en mindre Arm as Fløden bevægede sig, søm
et tæt Sølvbaand, tæt ved, de sørenedes tinder
Fjel-det sør at danne en bred Eascade, der, melkehvid,
hvirvlede sig ned i den sørte Asgrmnd. Ieg tænkte paa
Eascatellerne ved Tivoli, hvør jeg havde improviseret
for Flaminia. Den hoie brusende Strøm sang mig

med gjennemgribende Orgeltoner Erindringen øm mit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free