Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XI. Stormen. Soirée hos min Banquier. Podestaens Søsterdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3^380
„Gjør Podesta intet Htlns?" spurgte jeg sor at
sige Roget.
„Ikke oste!" svarede Poggio; „har hau Selskab,
saa er dette meget udsøgt! deu Skjønne er sky, søm
en Antiløpe, ængstelig bly, søm endnn ingen qvinde
as dem, jeg har kjendt; men," tilføiede han med et
spøttende Smiil, „det er jø ogsaa en Maade at gjøre
sig interessant paa! Himlen veed, hvorledes det ret
hænger sammen med det Hele. Seer De. vor
Po-desta havde to Sostre, begge vare de mange Aar
borte fra ham; den angste var gift i Grækenland,
og huu skal være Moder til den deilige Pige, den
anden Søster er endnu Iomsru og det eu gammel
Iomsru, hnn bragte dett Smukke hertil sor omtrent
sire Aar siden."
Et pludseligt Mørke afbrød ham i hans Tale,
det var, søm den sorte Rat knugede os i siu Favn,
i samme Rn oplyste det røde Lyn Alt om os.
Tor-denbraget fnlgte, det mindede mig om Vesnvs
Ertlp-tiouer. Vort Hoved bøiede sig, uvilkaarligt gjorde
vi Korsets Tegn.
„Iesus Maria!" sagde Vertinden, der traadte
ind, „det er en Angst og Gru! se^ as vore bedste
Fiskere ere paa Søeu, Madønna holde sin Haand
over dem! Den stakkels Agnese sidder med sent Børn,
det vil blive en Elendighed."
Gjennem Størmen hørte vi Psalmesang. — Paa
Strandbredden, hvør Bølgerne brødes i den savnhøie
Brænding, stød ett Skare Ovinder øg Børn med det
hellige Kørs; en ung Køne sad taus, øg Blikket
hviilte paa Søeu, et lille Barn diede hende, og et,
noget større, stod ved Siden og lagde sit Hoved i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
