Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XII. Sangerinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3^395
syv til otte Aar siden sad hnn paa den høie Hest;
da var hnn ung, skal have havt en Stemme, som en
Malibran, men nn er Forgyldningen borte; det er i
Grllnden alle slige Talenters Lod ! i nogle Aar staae
de paa deres Middagshøide! blendede as Benndring,
mærke de ikke, at det gaaer nedad, de trække sig ei
fornuftigt tilbage, medens Glorien omstraaler dem,
Pnblicnm mærker først Forandringen, og det er
sørgeligt! sædvanligt leve disse gode Damer saa
lysligt, at hele Fortjenesten gradeviis er dnftet bort
med, saa gaaer det i Galop ned ad. De har vel seet
hende i Rom?" spnrgte han.
„Ia," svarede jeg „nogle Gange."
„Det maa være ell fæl Forandring, beklageligst
i Grllnden maa det være for hende. Hnn skal i en
lang, svær Sygdom have mistet Stemmen, det er alt
en fire til fem Aar siden; men det kan Pnblicnm ikke
gjøre ved. Klapper De for gammelt Bekjendtskab?
Ieg skal hjelpe! det vil sornøie den Gamle!" han
klappede stærkt, Rogle i Parterret snlgte hans
E^enl-pel, men der snlgte ogsaa en stærk Hyssen, idet
Dronningen gik stolt nd as Scenen. Det var
An-nunziata.
„^rnnart^ ^rc^!" hviskede min Rabo. Ru
traadte Helten i Stykket op, det var ett ret smltk nng
Pige, vellystigt sormet og med et brændende Blik,
hnn blev modtaget med Bravo og Bisaldsklap. Alle
gamle Erindringer stormede ind paa min Sjæl,
Romerfolkets Henrykkelse og Iubel over Annunziata,
hendes Trinmphtog, min stærke Kjærlighed!
Ber-nardo havde altsaa forladt hende! eller havde hnn
ikke elsket ham? Ieg saae jo, hvor hun boiede sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
