Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XII. Sangerinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
„Hvem er De! hvad søger De her?" ndbrød hnn
svrskrækket, da hnn saae mig.
„Annnnziata!" tidbrød jeg smerteligt. Hnn
stir-rede paa mig.
„Iesus Maria!" raabte hnn vg trykkede
Hæn-derne sor Ansigtet.
„En Ven," stammede jeg, „en tidligere Bekjendt,
som De engang skaffede megen Glæde, megen Lykke,
opsøger Dem, vvver at række Dem Haanden!" Hnn
tøg Hænderne sra Ansigtet, dødbleg, søm et Liig stod
hnn; det mørke, aandstilde Oie brændte. ^Eldre var
Annnnziata bleven, lidende saae hnn nd, men der var
Rester endnu as deii sørsvnndne Skjøiihed, det samme
sjælsnlde Blik omsvævet as Veemod.
„Antonio," sagde hnn, og jeg saae en Taare i
hendes Oie, „saaledes skal vi mødes! Førlad mig!
vore Veie gaae vidt fra hinanden, Deres op ad, til
Lykken, min ned ad — ogsaa til Lykken!" sukkede
hun smerteligt.
„Stød mig ikke børt sra Dem!" ndbrød jeg.
„Søm en Ven, søm en Broder kommer jeg, mit Hjerte
driver mig dertil! De er ulykkelig, De, hvem
Tn-sinde jiiblede Glæde sor, som Tusinde lyksaliggjordes
ved!" —
„Lykkehjulet dreier!" sagde huu, „Lykken solger
knn Ungdom og Skjønhed, sør deres Trinmphvøgn
spænder Verden sig, Forstand og Hjerte er Raturens
sletteste Medgist, de glemmes sor Ungdont og
Skjøn-hed, øg Verden har altid Ret."
„De har været syg, Annnnziata!" sagde jeg, øg
mine Læber bævede.
„Syg, meget syg, henved et Aar! men jeg døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
