Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XII. Sangerinden - XIII. Poggio. Annunziata. Maria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
sidste Forestilling; nu var der lukket. — Huu er
borte, deu ulykkelige Annunziata! Bernardo var dog
Skyld i hendes Ulykke, Skyld i hele den Retning,
mit Liv havde taget; havde han ikke været, havde
hnn knnnet elske mig, hendes Kjærlighed vilde have
givet min Aand ett større Krast og Udvikling. Havde
jeg delt Gang sulgt hende og var optraadt som
Im-provisator, vilde maaskee min Triumph have knyttet
sig til heltdes, vi havde skistet Plads. Alt var blevet
anderledes. Knmlller havde ikke furet hendes Pande.
^III.
^oggio. Annunziata. Maria.
Poggio besøgte mig, spøgte øver min
Forstemt-hed, men jeg knnde ikke sige ham Grunden; Ingen
knnde jeg sige den.
„Dn seer jo nd, sont der blæste en slem Scirocco!
Er det sra Hjertet, denne varme Lnstning kommer?
Den lille Fttgl derinde kunde brænde op, og da det
ingen Fugl Phoeui^ er, saa er den ikke indrettet paa
det; den maa imellem flyve nd, hakke af de røde Bær
paa Marken øg af de fine Røser paa Balcøtten, tage
før fig af Retterne; det gjør min Fngl øg finder fig
vel derved, har et ypperligt Humeur, syuger Lystig^
hed i mit Blød, i mit hele Væsett, øg derfra har jeg
det Lune, jeg har; det kan Du øgsaa faae, øg skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
