Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIII. Poggio. Annunziata. Maria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lindring!" Og ^eg sortalte om min sattige Barndom,
om Annnnziata og min Flugt til Reapel; men da
jeg saae Maria med soldede Hænder foran mig, som
Flaminia havde siddet, som endnn et Væsen sad sor
mig, tang jeg. Om Lara, om Drømmebilledet i
Grotten havde jeg ikke Mod at tale i Marias Rærhed,
det hørte jo heller ikke til Historien om Annunziata.
Ieg gik strax til vort Møde i Venedig og vor sidste
Samtale. Maria trykkede Hæuderne for Oinene og
græd. Rofa tang.
„Derom har jeg Intet vidst, Intet anet!" sagde
hnn. „Fra Søstrenes Hospital blev sendt et Brev
til Maria, en døende Ovinde bad hende ved alt
Helligt og Godt, ved hendes eget Hjerte, dog at
komme derhen. Ieg snlgte med hende i Gondolen,
men ene sktilde hnn komme, jeg blev hos Søstrene,
medens hnn gik til den Døendes Seng."
„Ieg saae Annunziata," sagde Maria. „De
har saaet, hvad hnn bad mig at bringe Dem."
„Og hnn sagde?" ndbrød jeg.
„Giv Antonio, Improvisatoren, det, men nseet
as Andre!" Hnn talte om Dem, talte som en
Søster, som en god Aand kan tale — og jeg saae
Blod, Blod ved hendes Læber hnn slog sine
Oine op i Døden, og —" Maria brast i Graad.
Tans trykkede jeg hendes Haand til mine Læber,
takkede for hendes Fromhed og milde Sind, at hnn
var gaaet til Annnnziata. Ieg forlod dem, traadte
ind i Kirken og bad for dett Døde.
Aldrig havde jeg mødt ftørre Inderlighed og
Venskab, end fra dette Oieblik i Podeftaens Hnus;
eu kjær Broder var jeg for Rosa og Maria, ethvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
