Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIII. Poggio. Annunziata. Maria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415
Lampen ind, men Rosa syntes, det var smttkkere i
det klare Maaneskin. Orangetræet duftede saa stærkt.
„Syng sor os, Maria!" sagde Rosa, „syng den
smnkke Sang, Dn har lært om Troglodytgrotten!
lad Antonio høre den!"
Paa sælsomme bløde Toner sang Maria da en
forunderlig ftille Vuggesang. Text og Melodi
sntel-tede sammen, og viste sor Hjerte og Tanke Skjøn-
hedens Hjem nnder den ætherklare Bølge.
„Der er noget saa Aandigt, saa Gjennemsigtigt
i den hele Sang," sagde Rosa.
„Saaledes maa Aanden aabenbare sig tldelt
Legeme!" udbrød jeg.
„Saaledes svømmer Verden^ Deilighed sor den
Blinde!" snkkede Maria.
„Men saa skjøn er den ikke, naar Oiet aabnes?"
spnrgte Rosa.
„Ikke saa skjøn, og dog skjønnere!" svarede
Maria.
Da sortalte Rosa, hvad alt Poggio havde sagt
mig, at Maria havde været blind, at Broderen havde
skjenket hende Oiets Lys. Maria nævnte hans Ravn
med Kjærlighed og Taknemmelighed, sortalte mig
barnligt sine Begreber om Verdenen nden om hende,
om den varme Sol, om Menneskene, om Eactllssens
brede Blade og de store Templer. „I Grækenland
er der slere end her!" bemærkede hnn pludseligt, og
der blev et Ophold i Fortællingen. „Som Tonernes
Skjønhed og Styrke tænkte jeg mig Farverne," sagde
hun. „Violerne ere blaae, Havet og Himlen ere ogsaa
blaae, fortalte matt mig, af Violernes Dnft lærte jeg
da, hvor skjoll Himlen og Havet maatte være. Raar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
