Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIV. Veronas Mærkværdigheder. Milanos Domkirke. Mødet ved Napoleons Triumphbue. Drøm og Virkelighed. Den blaae Grotte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arme og Fødder; jeg kunde ikke reise mig^ „Ieg
fryser!" hviskede Stemmen bag ved. ,,Lara! Lara!"
raabte jeg, og Alt var Rat sor mine Oine, men det
var, som Orgelet spillede i bløde, smeltende Toner.
Em Haand gled sagte hen over mit Hoved,
Lys-straaler trængte ind i mit Oie, Alt blev saa klart^
saa lyst —
„Antonio!" hviskede Rosa, og jeg saae hende.
Lampen brændte paa Bordet, foran min Seng laae
en knælende Skikkelse og græd. Ieg kjendte den, jeg
sknede Virkeligheden sor mig, al min Skræk var knn
i den vilde Feber.
„Lara! Lara!" ndbrød jeg. Huu trykkede
Hæn-dertte sor sine Oine. Hvad mon jeg havde sagt i min
Feberphantasie? Hiint Syn stod levende sor min
Erindring, og i Marias Oie læste jeg, at hnn havde
været Vidne tll mit Hjertes Bekjendelse.
„Feberen er sorbi!" hviskede Rosa.
„Ia, jeg søler mig saa vel, saa vel!" ndbrød
jeg øg saae paa Maria. Hun reiste sig og vilde
sor-lade Værelset. „Gaa ikke sra mig!" bad jeg, og
strakte Hænderne ester hende. Hnn blev, stod taus
rodmeude forau mig. „Ieg dromte, at De var død!"
sagde jeg.
„Det var ett Feberdrøm!" afbrød Rosa, og rakte
mig Medicinen, Lægen havde soreskrevet.
„Lara! Maria! hør mig!" ndbrød jeg. Det er
ingen Feberdrøm! Ieg søler Livet vendt tilbage i
mit Blød! Hele mit Liv maatte da være en sælsøm
Drøm. Vi have seet hinanden sør! De har hørt min
Stemme engang, ved Paestnm, ved Eapri, De kjender
den igjen! Lara! jeg søler det, Livet er saa kort^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
