Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enevoldsmagtens Indførelse i Dannemark i Aaret 1660
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i de sildigste Aarhundrede, i denne Bog finde en
overvættes rig Kilde af interessante Traditioner og
nyttige Kundskaber.
Dannemark var, i de celdre Tider, et Valgri
ge; dog havde Skik og Brug vedtaget, altid at
vcelge til Konge den afdode Regents celdste Ssn.
Ved en besynderlig Skikkelse af Skjebnen, eller
rettere sagt, af Forsynet, stede det, at der, i et
heelt Aarhundrede, fra 1340, da Valdemar den
tredie, efter M Faders, Kristoffer den.an
dens Død, opsteg paa den Danske Kongethrone,
ikke blev født en eeneste kongelig Prinds, der kun
de fremstille sig at vcelges som Thronfølger. Z det«
te Tidsrum sinde vi altsaa flere fremmede Dyna
stier, kaldede til at beherffe det Danske Kongerige;
først Oluf, en NorsKPrinds, endnu umyndig, og
under sin Moders, Dronning Margar ;th es Bcer
ge; dernæst Erik, Hertug af Pommeren, adopte
ret af Margar etche, efter hendes Ssns Olufs tid-
Uge Død; senere Kristoffer, Hertug af 35ay-,
ern, og endelig en Greve af Oldenburg, bekjendt
under Navn af Kristian den første, Stifter af
og Stamfader for det endnu regjerende Kongehuus.
Efterat han var blevet valgt til Konge, hvilket
skede i Aaret 1448, sinde vi paa nye optaget den
gamle Regel, at vcelge til Thronfølger den afdsde
Konges celdste Ssn.. Ikke desmindre have Stcen
derne -— det er at sige: Geistligheden og Adelen,
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
