Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enevoldsmagtens Indførelse i Dannemark i Aaret 1660
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
lerstørste Nsiagtighed, og lige indtil de allermind
ste Omstændigheder bestemmer disses Rcttigbed,
uden i mindste Maade at tanke paa at. give hine
nogensomhelst Sikkerhed eller Garantie imod den
arbitrcere Magts LuNer og Voldsomhed. Netop sva
ledes gik man tilvcerks i Dannemark med denne
Kongelov, hvori man ikke finder een eneste Artikel
til Forde el for Folket, da man derimod har anvendt
al mulig Flid og Omhyggelighed for at nedrive al
le de Skranker, der kunde gjøre den ringeste Mod
stand imod den uindfiroenkede Udsvelse af Monar
kens Magt og Myndighed; og for at beregne alle
mulige Tilfalde i Thronfolgen, med saa stor Konst,
og med en saa smaalig Omhyggelighed,, at det er
Nevet aldeles umuligt at nægte, ja endog at mis
kjende Rettigheden og. Adkomsten til Arvefølge paa
Thronen, selv hos den allersidste Spire af den re
gjerende Families Aflom, faavel i nedstigende Li
nie, som i’ Side -Linierne,, saavel af Mandkjsnnet
fom af Qvindekjsnnet.
Sikkerligett vilde matt have indjaget Nationen
en dodelig Skrcrk, ifald man strax havde ladet den
kjende hele Omfanget af den Magt, som Kongen
havde isinde at tilegne sig; man maatte altsaa
vente noget, og lade den Nye Tingens Orden bcfve
ste sig. Tiden, der modner Alt,’ vilde vel ogssa
kunne modne Enevoldsmelgten, i Særdeleshed i et
Aarhundrede, hvor man, i det høieste anede./ men
endnu ikke kjendte Folkets Rettigheder. Ogsaa blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
