Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enevoldsmagtens Indførelse i Dannemark i Aaret 1660
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
tikel hedder det udtrykkeligen: at de, hverken i
geistlige eller i borgerlige Sager, aner
kjende nogen anden Dommer eller Over
herre, uden Gud allene. Men om det nu
hcendte sig engang at en Danfl Konge vilde tvin
ge sine Undersaatter til at bekjende sig til den ka
tholste, eller til hvilkensomhelst anden Religion;
ssulde, i dette Tilfoelde, den første Arlikel i den
ne Grundlov ikke kunne satte Grcrndser for hans
souvercrne Willie? og skulde alle Indbyggerne i Kon
geriget, ogsaa i denne Post, skylde ham en uind
skrænket Lydighed? Disse Anmærkninger ere maa
stee ikke uden Vigtighed, i en Tidspunkt, hvor
Ultramontanismen, for desto stærkere at smed
de den hele Verden i Lcenker, gjør sig al mulig
Umage, ifald man ellers tsr troe det almindelige
Rygte, for at forestille de protestantiske Regenter
Nødvendigheden af at befordre den katholffe Reli
gions Fremgang i deres Stater; hvor endeel af
disse Regenter synes at laane et villigt Vre til de
saakaldede gudelige Indflydelser der bibnnges
dem af endeel mægtigen bestyttede Missionairer; ja
hvor endog nogle protestantifle Fyrster aabenbare
have forladt deres Forfcedres Religion og ere gang
ne over til Katholicismen(’)? Jeg er langt fra at
ville paastaae, at den katholste Religion, i fin
(l) Forfatterne af Kongeriget Norges Konstitution have
meget viselige« fat Skranker for saadan Profelytisme.
Den anden Artikel siger, at Jesuiter og Munke-,
ordener ikke-maae taale’s i Riget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
