Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enevoldsmagtens Indførelse i Dannemark i Aaret 1660
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
og uden Beviser, bessylde Frederik den tredie for
at have ladet blive siaacnde, i et Dokument af en
saa overordentlig Vigtighed, en Klausel, som han
havde isinde aldrig at underkaste sig. Dersom min
Formodning er grundet, saa vil man, uden T»ivl,
i Udslettelsen af dette Vilkaar, og i sammes sed
nere Bekjendtgjørelse, sinde den sande Aarsag til
Kongens store Vrede, og til Apologistens ulykkeli
ge Skj’ebne. Denne Omstændighed synes ogsaa at
bevise at Kristian den femte vidste meget vel at hans
Fader ikke havde været aldeles saa besteden eller li
gegyldig ved Udvidelsen af hans Magt, som Histo
rieskriverne ville have indbildet os. Og, uden at
tale om denne Konges overordentlige Stolthed, og
den kongelige Magt, der altid og under alle Om
stændigheder, vil have Ret, veed man at han hav
de vidst at vcelge endeel af sine Raadgivere i en
Klasse af Mennesker, der ere bekjenste for at vide
at førsvare alt. Der er nuomstnnder aldeles ingen
Tvivl om at han, stjøndt Protestant, begunstigede
hemmeligen lesuiterne, hvoraf han havde i sit Sold
nogle, der vare tilstrækkeligen masterede for at und
gaae Opmærksomheden hos de Geistlige der stedse
omhyggelige« vaage over Opretholdelsen af deres
Lære. Den Kjendsgjerning, som jeg i det foregaa
ende Kar anført om en Danst Mand ved Navn Ras
mus Winding, der i Aaret 1640 studerede ved le
suiternes Skole i la synes tilstrækkeligen at
godtgjore at lesuiternes Indflydelse i Dannemark
er endnu endeel celdre, og at rimeligviis dette be«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
