Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enevoldsmagtens Indførelse i Dannemark i Aaret 1660
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det uindstroenkede Encvoldsherredømme , er det
ikkedesmindre en Pligt at tilstar at Dannemark
skylder sine souvercene Kongers faderlige Kjerlig
hed en Mængde ustatteerlige Forbedringer i Stats
forvaltningen ; og at disse have saaledes fæstet
Rod i Landet, og i Indbyggernes Tænkemaade,
at man vel tor vove at forudsige deres bestandige
Varighed. Jeg taler her ikke om Dphcevelsen af
Slavehandelen, hvorom der er blevet handlet i
det foregaaende. Engelland og nogle andre frem
mede Magter sinde alt for meget deres Fordeel
i Vedvarelsen af dette System, til at man skulde
have at befrygte Virkningen af en tilkommende
Dansk Konges modsatte Politik eller Vægelsindig
hed i denne Post. Men Vornedskabets Ophæ
velse til Fordeel for Bondestanden, dette Værk
af Kristian den syvende, mægtigen underststtet
af hans Son, den nu værende Konge af Dan
nemark, og af de to første Vernstorffer, hans
Ministre; denne Troeldom, der med Fsie kan
kaldes den hvide Slavehandel, er ogsaa endelig
blevet afskaffet, takket være en cedelttænkende og
oplyst Regjerings Standhaftighed, til Trods for
nogle adelige Jordegodseieres dumdristige Mod
stand, iblandt hvis Antal man regne, noget
nær som Hovedenanden, den altfor bekjendte
Greve Luttichau, der, siger man, vand
rede ud af Landet, for at soge, under en frem
med Himmel at fordsie de Bitterheder han havde
maattet smage, og at kjsle sin latterlige Vrede.
215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
