Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. "Emigrationen til det indres Verden"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III. „EMIGRATIONEN TIL DET INDRES VERDEN“
EORG BRANDES har ensteds i sine „Hovedstrømninger i det 19de
Aarhundredes Litteratur“ uttrykt den franske Revolution
omtrent saaledes: „Det var en Dag at Marki Posa blev kjed av at holde
sine Frihetsprækener for Tyrannens døve Øren, og saa rendte han
sin Kaarde gjennem ham. Det var en Dag, at Werther og Lotte
opdaget, at de tilhørte hinanden, og saa flygtet de sammen o.s. v.“ Man
kan si, at den Dag hadde Marki Posa og Werther og Lotte
tilintetgjort sin Personlighets litterære Interesse. For Interessen ved dem
beror netop paa, at Posas lyse Tro og Werthers og Lottes Lidenskap
naar ut over Handlingens og Virkelighetens Verden. Og det er
betegnende, at det 19de Aarhundredes Menneskeskildring, som har
Werther til Utgangspunkt, ikke utvikles i de Kredser, som handler og
styrer, som beruser sig i at omstyrte Troner, halshugge Aristokrater
og erobre halve Europa. Det er fra dem, som er utestængt fra
Handling, — som gaar tomme, som færdes i Landflygtighet, at Skildringer
av den nye Tids Hovedtyper skal komme. Thi de „emigrerer til det
indres Verden“; de fordyper sig i Betragtning av Menneskesjælens
Uendelighet, dens evige Higen, dens mægtige Lidenskap, som ingen
Forløsning finder. Man merker, at det er en Litteratur, som gror
jevnsides med de store Begivenheter. Den har en Revolution bak sig og
Drømmen om en Verdenserobring foran sig. Den føler
Personlighetens Magt ií sig, og den føler den i Smerte, fordi dens Kræfter er
ubrukte. Overfor sin Tids Samfund staar denne Personlighet
trodsende eller med den forurettedes Forbitrelse. Den blir over for det
en Anklagelitteratur, og dette Træk kommer til at præge Litteraturen
hele Aarhundredet nedover.
En Overgangsskikkelse mellem denne Litteratur og den lyse
Salonliberalismes frå det 18de Aarhundrede er Madame de Staël,
Finansministeren Neckers Datter. Hun var Revolutionens Salondame i 1789,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
