Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Patriotisk Diktning og Nationalromantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. PATRIOTISK DIKTNING OG NATIONALROMANTIK
í saa hos Musset i Bekjendelser av et Aarhundredets Barn, at
den Opfatning trængte igjennem, at det vilde og fremstormende
i Tidens Aandsfysionomi, — det, hvori Korsarkarakteren har sin
egentlige Jordbund — stod i direkte Sammenhæng med Tidens
Begivenheter. Begivenheterne havde ført til et negativt Resultat; der
skede intet, Verden laa graa og daadløs, og de store Forventninger
blev skuffet. Ut fra dette vokser Foragten for Samfundet, og den
krystalliserer sig i det romantiske Jeg, som staar stridende overfor
Verden.
Det romantiske Jeg er derfor slet ikke saa skilt fra sin Samtid, som
det ser ut til. Dets Lidelse er Tidens Lidelse, og dens Væsen er
Skuffelse. Men særlig har denne Lidelse og Skuffelse faat Form av den
Bevægelse, som er gaat gjennem hele det 19de Aarhundrede, og som
staar i fuld Kamp baade i 1830 og 1848: Nationalitetsbevægelsen.
Folkene har i det 19de Aarhundrede følt sin Sammenhæng, og hævdet
sig som Nationer. For dette har de haabet og handlet, stridt og blødt,
den patriotiske Digtning har skudt Vekst i alle Lande sammen med
denne Bevægelse. Riktignok er der ikke særlig megen Berikelse at `
høste hverken for Menneskeskildring eller indre Stemning av denne
Digtning. Det ser nemlig ut som om den patriotiske Digtning, netop
fordi den efter sin Natur. henvender sig til de mange, har lettere for
at slaa ind paa de Baner, som Poesien i det 19de Aarhundrede har
forladt, og bli oratorisk og deklamerende, som Poesien var i det 17de
og 18de Aarhundrede. Og i den fædrelandshistoriske Roman eller
dramatiske Digtning har Fædrelandsforherligelsen tidt tat Magten fra
Menneskeskildringen. Men Fordypelsen i den nationale Fortid har
dog bragt Fantasien nyt Stof, og Følelsen av Blodslegtskap har
ansporet det kunstneriske Instinkt; man kjender jo bedst det som man
elsker mest. Sit smukkeste Uttryk har denne Forening av Kjendskap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
