Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Patriotisk Diktning og Nationalromantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 LIDELSENS TRO
men hver tvilende Tanke er et Stik i Hjertet. Trodsens Tanke
stikker med det hvasse Epigram; men den er som Bien, der dør, idet
den stikker. Mickiewicz’s slaviske Naturel med det følsomme Hjerte
kan ikke slutte med denne Trods, denne Tvil, denne Haan mot Gud.
Han har følt sin Tvil som en Feber, men han har ikke følt Tvilens
Styrke i sin Sjæl. Saa dyp derfor end denne Stemning er hos
Digteren, — dette er dog ikke den sande Mickiewicz.
Den sande Mickiewicz kommer derimot frem i det andet Syn,
Broder Petrus Syn. Det rummer det sande i Mickiewicz’s Væsen, fordi
det rummer, ikke hans Smertes Tvil, men hans Smertes Tro. Ogsaa
Broder Petrus taler med Herren om Fædrelandets Nød. Hans Folk
tømmer Lidelsens Kalk. Hele Europa slæper det uskyldige Folk i
Lænker hen til Domstolen. „Frankeren skal dømme ham“. Men
Frankeren finder ingen Skyld hos ham og vasker sine Hænder. Da roper
Kongerne: „Korsfæst ham! Korsfæst! — Ellers er du ikke Keiserens
Ven!“ Og hans Pande bærer Haanens Krone, Tornekronen. Folkene
kommer for at se, og Frankeren roper: „Se hvilket Folk! Et frit
uavhængig Folk!“ Ragusa (Østrike) gir ham Eddike, Borusseren
(Preussen) Galde, og den moskovitiske Soldat stikker sin Lanse i hans
Side. Da bøier han døende Hodet og klager: „Min Gud, min Gud, hvi
har du forladt mig!“ — I det Fjerne toner da Englekorets Paaskesang
og Halleluja. Broder Petrus løfter sit Ansigt mot Himlen, og han ser
sit Land opstaa fra de Døde; den Opstandne er iført hvite Klæder og
han viser Folkene sin høire Haand med Naglegapet. Tre Aasyn har
han (Hentydning til Polens Tre-Deling) og en hemmelighetsfuld Bok
er utspændt som Tronhimmel over hans Hoved. Og fra Himlen lyder
Tordenrøsten: „Denne er Frihetens synlige Statholder paa Jorden.“
Han staar høit over Fyrster og Folk, han staar paa tre Kroner, selv
uten Krone. Hans Liv er Lidelsens Lidelse, hans Titel Folkenes Folk.
Hans Navn er fire og firti. Gloria, Gloria, Gloria!
Se her har vi det dypeste i Mickiewicz’s Digtertanke! Hans
Patriotisme og hans religiøse Tro er her smeltet sammen til ett, og hans
_Lidelse med Fædrelandet og hans Tro paa Fædrelandet er vokset
uatskillelig sammen. Og det gjør de, fordi der her bak Patriotismen og
bak Religionen sees et av den slaviske Folkestammes karakteristiske
Drag: Troen paa Lidelsens Hellighet. Det ligger paa Bunden i de
slaviske Folks Litteraturer, det tilhører den Verdensbetragtning, som er
vokset ut av deres Natur. Vi skal i Dostojevskis Verker møte denne
Tro; der forkyndes den uten den specielt patriotiske og specielt
kristelige Farve, som den har hos Mickiewicz; der møter den helt ut som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
