Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Patriotisk Diktning og Nationalromantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 SVERIGE
Rytme som Fellesskap med de henfarne Tider. Denne Følelse av
Sammenheng gav ogsaa Grundtvig Malmen i hans Røst som Sanger,
først og fremst som Salmesanger, han er Tolk for Menighetens
Gudsfølelse, for et helt Folks Sind, han har mer enn sin egen Styrke. Han
kommer, som Bjørnson har sagt om ham „med mange Roøster i sit
Følge“.
Den historiske Følelse uttynnes hos de følgende Digtere, men
Emner fra Historien har de: fast alle. Ingemanns Ungdomsdigtning er
riktignok Romantik av et anhet Slag, den er „malet i Æter paa Æter
med Æter“ (P. Hjort). Men Ingemann tegnet siden sit Billede av den
danske Middelalder i sine Romaner. Det var som Historie den rene
Dilettantisme, méh de gav Billedet av den blide blaaøiede Dansker,
from og værdig, kongetro og lovlydig til det ytterste, og de vannt
Folket for sig og vil beholdé sin Yndest hos det saalenge
Kongedyrkelse og sagtmodig og brav borgerlig Aand er raadende. Hertz skapte
et æstetisk fortrinlig Billede i Folkevisenes Tone i Svend Dyrings
Hus, men Virkningen er utelukkende æstetisk. Og ellers er for aa
bruke Valdemar Vedels Uttrykk „Fremskridtet i Forløiethet“
kjennelig.
I Sverige virket Oldtidens Herlighet som en Protest mot Nutidens
Usselhet efter den sørgelige Fred, hvor Sverige maatte avstaa
Finland. De unge vilde skape en moralsk Reisning mot den raadende
Slaphet, de dannet sit Gøtiske Forbund til „Gjenoplivelse av Gøternes
Frihetsaand, Manndomsmot og redelige Sind“, og i sit Digt Svea
pisket Tegnér Nutidens Sverige med Skorpioner for aa la Oldtidens
Herlighet staa frem som det lysende Ideal. Det blev Tegnér som skulde
gi det navnkundigste Billede fra Oldliden, den verdensberømte
Fridthjofs Saga. Impulsen dertil fik han fra Oehlenschlägers Helge, men
Tegnér fulgte sin Saga nærmere enn Oehlenschläger hadde fulgt sin
Kilde, han fulgte den Kapitel for Kapitel, og dog omformet han den
efter sin Tids Aand og efter sit eget Sind. Han fjernet det raa og
burleske, Guderne er hos ham de høie Guder, ikke de smaa
Skurdguder som i Sagaen, dem Kvinnerne smører inn med Fett, baker ved
Ilden og tørker med Duker. Samtidig med at Frithjof blev den
modige Viking, blev han den ædle Helt uten Plet og Lyde, uten brutal
Hevntrang eller mannfolkelig Sanselighet. Kjærlighetscenerne mellem
Frithjof og Ingeborg i Baldershagen blev en Forlovelsesidyl fra
Biedermeiertiden og i den sluttelige Forsoning la Tegnér inn alt hvad
hans ideale Humanitet hadde av Løftning og av Dybde. Over den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
