Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Romantikens Idealer og Livets Virkelighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 > GEORGE SAND
er de bare melankolske, og det er halvt en Opgivelse fra Jacques’ Side,
naar han tar hendes Veninde Silvia i Huset. Og saa kommer den unge
ukjendte Sanger under Balkonen; det er rigtignok Silvia han elsker;
men han sætter Fernande hemmelig Stevne for at fortælle hende
derom — og saa møtes hendes 17 Aar med hans 20. Det blir
uimotstaaelig, Jacques tar Konsekvenserne som en Ridder uten Frygt og Dadel,
duellerer for hende og søker Døden oppe i Bjergene. — Resignere det
kan Stoikeren. Men der er
et andet Bud, som byder, at
naar man staar overfor det
levende Liv skal man gaa
ut av sit „Elfenbenstaarn“.
„Greift zu ins frische
Menschenleben!“ Lad dine
Følelser strømme og dit Blod
rulle, uten at du stemmer
dem! Trods al Lidelsens
Gloire kommer de Herrer
Stoikere tilkort overfor
Virkeligheten, fordi de ikke
blir helt menneskelige.
Imidlertid gaar det
Sværmeren værre. I,André“er
Romantiken gaaet helt av
Stoikeren han har forvandlet sig
tilden braveletlivede Joseph,
der tar Livet som det er, men
er helt ut ærlig. Men André
Sværmeren er ganske romantisk. Han, Adelsmanden, møtes i den
blygeste Kjærlighet med Arbeidersken, taler med hende om Blomster og
Stjerner, tør ikke med et Ord røbe sine Følelser, og da en Veninde faar
Erklæringen ut av ham, kysser han sin Elskede — paa Haaret. Og
som ærlig Mand gifter han sig hemmelig med hende. Men nu viser
Manglerne ved Sværmeriet sig. André er ræd; han tør ikke fremstille
sin Hustru for den gamle Marki, tør ikke kræve sin Mødrenearv av
ham. Skal han gjøre det, laver han romantiske Scener, som fordærver
alting. Joseph maa ta Ledelsen av hans Affærer overfor den gamle
Bjørn, medens André efter at ha lat Lydighet og Føjelighet gjøre Livet
surt for sig og sin unge Hustru, tilsidst blir saa voldsom, at han
styrter løs paa sin Far med dragen Kniv. Han mangler det rolige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
