Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Det romantiske Geni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 NOVALIS — HOFFMANN
blaa romantiske Digtning; ingen vet hvad der sker i Boken, for det
som sker er altid Aapenbarelse av noget skjult og høiere; Menneskene
gaar igjen og Skikkelserne smelter sammen, paa det at den
harmoniske Enhet i de mangfoldige Aåpenbarelser maa vorde bevaret og
dog evig ny.
Romantikens Aand kunde ogsaa stige ned paa Jorden og dog bevare
sin Eventyrlighet. I Oehlenschlägers Aladdin staar Geniet der som det
friske, sunde, intet anende
Naturbarn, hvis Skjæbne er
Lykketræffet, hvis Blik
hæver sig til Prinsessen og
uforsagt stevner frem under
de gode Aanders Ledsagelse,
som om det Hele var den
naturligste Ting av Verden.
Geniet er Eventyret, Geniet
er Lykkens Utkaarete, Geniet
blæser de gamle
Virkelighetsvedtægter, hvis Sum heter
Sandsynlighet, et herlig
Stykke, fordi det ikke i sig selv
indeholder den nye
Virkelighet.
Men ute i det nye
Aarhundrede begynder Romantiken
at dale. Hos en Forfatter som
Novalis. E. T. A. Hoffmann ser man
nok den frodigste roman-
tiske Fantasi; alt hvad der gror i Romantiken av friskt, av sublimt,
av skrækkelig møter man hos ham i fuld Blomst. Men man faar
overfor hans virtuose Produktion en Fornemmelse av at hans Tro ikke
er nær saa romantisk som hans Fantasi. Og i en av hans briljanteste
Arbeider, den glimrende lille romantiske Capriccio „Der goldne
Topf“, faar man særlig Betænkeligheter overfor det gamle
romantiske Genis Værd. Neppe nogen Romantiker har i den Grad lekt
Himmelspræt med vore Virkelighetsbegreper som Hoffmann gjør i denne
Fortællings glade Virvar. Arkivar Lindhorst, som er
Salamanderfyrsten, og hans Datter Serpentina, som er den grønne Slange, toner
frem i de vidunderligste Skikkelser, der veksler fra den tørreste
Borgerlighet til det vildeste romantiske Eventyr. Salamanderfyrsten og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
