Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Det romantiske Geni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 EICHENDORFF
skjønneste, naadigste Grevinde,“ siger han, „jeg vet hverken ut eller
ind for Nyheter, som er over alt mit Haab.“ „Men hvorfor kalder
Du mig Grevinde,“ svarer hun, „jeg er ikke Grevinde; vor naadige
Grevinde har bare tat mig til sig her paa Slottet, da min Onkel,
Portieren, bragte mig hit som et litet fattig, forældreløs Barn.“
„Nu var det akkurat, som der faldt en Sten fra mit Hjerte. Gud
velsigne Portieren, svaret jeg ganske henrykt, fordi han er vor Onkel;
jeg har altid holdt et godt
Stykke av ham.“
Det er nu meget snilt av
vor Dagdriver; men — er
ikke Glansen gaat litt av
Romantiken, naar den saa fromt
opgir at gjøre Indgrep i den
bestaaende Standsforskjel?
Hvordan er det med den
„vielschöne hohe Fraue“,
naar hun saa nemt for det
Heles Avslutning avslører sig
som Niece av Portieren ? Ja,
hendes Krone er ganske vist
ikke nogen Grevekrone, saa
Grevekronen kan hun
undvære. Men den Romantikens
Krone, der laa over hendes
Aapenbarelse, var den ikke
Eichendorff. netop det hele Forholds bor-
gerlige Umulighet? Nu maa vi
rope: Ned med Romantiken! Leve den kjære Onkel Portier! Det er
likefrem en Betryggelse mot Romantiken, at vor snille Dagdriver vil
ta ham med paa den eventyrlige Bryllupsreise, han vil gjøre til Rom.
Med ægte romantisk Ironi har her den snille Eichendorff tat Livet
av Romantiken. Det hele er ingenting; det faar vi vite tilslut og
derfor er Slutningen saa uromantisk hyggelig.
I 1832 døde Goethe, 83 Aar gammel. Men Romantikens Ideal, skapt
av ham selv, skulde nu opstaa fuldendt av hans Grav. Næste Aar
utkom det Verk, hvori han hadde fortsat sin Ungdoms store Digtning:
Anden Del av Faust. Her skulde Digtets Helt føres ut til de videste
Kredse og til de høieste Høider, og dog skulde Digtningen bli sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
