Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XII. Det unge Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 LENAU
likesaa sterkt i Tyskland i 1850 som det havde staat i 1830. Og selv i
Aandslivet ser man, hvor litet revolutionære de to Slegtleds ypperste
Dramatikere er. Det som overskrider Grænserne, det er baade hos
Grillparzer og hos Hebbel Nemesis’ Bytte. Revolutionens Motstandere
kunde ikke forlange et mere „gesinnungstüchtig“ Drama!
Tydeligst kommer Krydsningen og Striden mellem Nyt og
Gammelt frem hos Tidens to store Lyrikere, Lenau og Heine.
Lenau har arvet Oprørstendensen efter sin Far, den ungarske vilde
Junker og sin Trang til Trofasthet og Stilhet fra sin alvorlige, blaaøiete
tyske Mor. Uforsonlig mødtes disse Retninger hos ham. Han er
Zigəøineren, som spiller paa sin Fele og gir al Livets Møie en god Dag. Men
endnu mere er han Husaren, som jager Lykken og river hende op paa
Sadelknappen, springer ind i Slagets Kanontorden for at drikke
Dødens Ilddrik. Saa priser han Krigens Storm, som blæser alt Støv
og Spindelvæv bort av Menneskesindet, jager al feig Løgn væk. Gaper
Saaret, saa gaper Munden mindre. Sandhetens Vind skal da blæse og
Undertrykkerne skjælve. — Og som et vildt Hevnhyl virker Lenaus
Digt „Kroen“:
Brødre stød mot Bordet haardt
Eders Glas; med haarde Saaler
danser ogsaa Vintren frisk
over ædle polske Grave.
Ut av Gravene skal høit,
himmelhøit skal Skammen ryke;
efter Skjændslens sorte Røk
springer Hævnens glade Flamme.
Men samtidig med denne Oprørstrang findes hos Lenau en Blidhet
og Stilhet, som synes den diametralt motsat. Han har uttrykt disse to
Tendenser i sit Væsen i de to Skikkelser han stiller op paa hver Side
av sin Faust. Mephistopheles hidser ham til Vellyst og Forbrydelse og
spiller sin Helvedesmusik om Mordlyst og Vellyst, saa hele Landsbyen
blir gal under de koglende Toner. Fausts Ven, Isenburg, taler milde
og bløde Ord om Hjem, Barn og Viv. Videnskap og Daad! Hvad
nytter de? Deres Sæd spreder Vinden. „En Daad er som et Barn dog ei,
— du kan dens Lokker ikke stryke.“ Og Inkarnationen av alle
Menneskelivets blide Magter er Lenaus „Der gute Gesell“, som smyger sig
stilt ind i Huset og faar Ilden til at lyse herlig og Maten til at kvæge
og faar den utslitte Kone til at straale av Hjertets Ungdom. Altid
lindrende, altid bortviskende det som er ondt, vandrer han rundt. „Ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
