Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII. Juste-Milieu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BONDENOVELLER 105
ned til Bjørnson hos os. Men litteraturhistorisk falder Retningen i
flere Grupper.
En Overgang til denne Gruppe danner Bondenovellerne.
Bondenoveller havde man nok før, men nu optræder i Tyskland, Frankrike
og Norden en ny Art, som bærer væsentlige typiske Likheter, saa den
kan sammenstilles til en litteraturhistorisk Gruppe. Bonden havde i
Oplysningstiden repræsenteret den sunde Virkelighetsans i dens naive
Sikkerhet, — man huske bare paa Jacob i Holbergs „Erasmus
Montanus“. Men Romantiken gjorde Bonden til en anden. Den opsøkte
ham i avsides Bygder og saa i ham en Ætling av svundne Tiders
Helter. I norsk Litteratur har vi et før berømt og nu berygtet Exemplar
av denne Art Bondenoveller i Maurits Hansens løierlige Fortælling
„Luren“. Det er naturligvis en Turist, som blir Vidne til en
hyperromantisk Kjærlighetshistorie; han føler, naar han kommer til
Bondegaarden „en ængstelig Glæde som den, hvormed man betræder en
Kjæmpehøj fra Hedenold“; den gamle Bonde nedstammer naturligvis
fra „den haarfagre Harald“, og det hele er paa Høide dermed i
romantisk Opstyltethet. Men jo længer det led, des mere kom
Virkeligheten til sin Ret i Bondenovellen. Den blir mindre romantisk og mere
psykologisk.
Den første betydelige Forfatter som tar Skridtet til Bondenovellens
Nyprægning er St. St. Blicher. Hos ham er ganske vist Sujettet vildt
romantisk, og det er ikke saa meget til den normale Bondeverden som
til de avsidesboende Jægere, Krybskytter og til Røverne paa Heden at
hans Fortælling søker hen. Derimot er der i Menneskebetragtningen
en skarp Virkelighetsans, og netop Krydsningen mellem de romantiske
Begivenheter og de sikkert opfattede Mennesker og Milieu gir Blichers
Noveller deres skjærende Virkning, deres Uhygge og Ubarmhjertighet
eller deres djerve Humor, som gir dem Præget av det 19.
Aarhundredes Trang til Intensitet. Dog det var ikke saa meget fra Heden, som
fra Landsbyen og fra Bondegaarden, at Fornyelsen skulde komme.
Bondenovellen bringer overalt ny Virkelighetsfylde ind i Litteraturen.
og i Sammenhæng dermed ny national Styrke. Interessen for Bonden
er ikke væsentlig romantisk. Man ser i Bonden et Menneske, som er
sikkert og fast i sin Livskreds, dygtig i sin Gjerning og i sin snevre og
faste Livsramme utfolder en fuld Menneskelighet. Derved blir ogsaa
Bonden i sin lille Verden den sikre Repræsentant for sit Folks Aand,
viser os dets Maate at se og føle paa.
I Tyskland indvier Immermanns „Oberhof“ den nye Retning. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
