Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII. Juste-Milieu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 BONDENOVELLER: BJØRNSON
Dansen paa Engen. Det er intet Maaneskinssværmeri. Han ser at
hendes Trods er Selvforsvar, hendes Likegyldighet om sig selv er paalagt
av den haarde Fattigdom, hendes sære Væsen gjemmer Hjertensgothet
og Kvindesnildhet i Forening. Den Idealisering, som hører med til
Kjærligheten, foregaar ikke som ved et Drømmesyn i et flygtigt
Anelsens Øieblik — slik som hos Wilhelm Meister og alle hans romantiske
Efterfølgere. Idealiseringen foregaar paa det jevne, hvor Livet har sat
os Stevne; der viser Dygtighet og Godhet sig i en Række meget sigende
Smaating, og altid staar denne Idealisering i Sammenhæng med
Aabenbarelsen av de Egenskaper, som er karakteristisk franske og de
bedste, men tillike de mindst romantiske i det franske Folks
Karakter. George Sands sunde Livsfølelse grundlægger her i Litteraturen et
uromantisk Ideal.
I den norske Litteratur har Bjørnson git Bondenovellen den typiske
Form, og i den bøier ogsaa Romantiken sig mot Virkelighed og
Menneskeskildring. Menneskeskildring er disse Fortællinger fra først til
sidst. De følger sine Helte fra Barndommen av. De kjender
Ungdommens Higen ut „over de høje Fjelde“. De vet, hvor „knugende,
tærende trangt“ der kan føles hjemme, naar Modet er ungt og
rankt. Blodet ruller heftigt i Aarene og Næverne er færdig til Kamp;
Folkesnakket saarer og ægger. Og Ærgjerrigheten tar Glæden bort,
Amerikabrevene lokker mot Eventyr. Men Bjørnsons Bondefortælling
vil føre sin Ungdom hjem; Hjem og Slegt er den faste Grund, og
Kjærligheten skal tæmme deres Sind og binde dem til Hjemmet. For der
har Bonden sin Plads. Slegtfølelsen er den levende Kraft hos ham. —
Forholdet mellem Forældre og Barn er for første Gang ført frem til
Behandling i norsk Litteratur av Bjørnson i hans Bondefortællinger
og Kjærligheten mellem Forældre og Barn er skildret saa dypt
forstaaende, at det er særlig den som gir disse Fortællinger deres
eiendommelige Varme. Bondens Liv faar sin Betydning ved at han lever i
sin bestemte Kreds, — det er — trods al Saga-Tilpasning, som er
tydelig i Bjørnsons Bondefortælllinger, og trods al Lyrik, hvorav de
strømmer over — dog en Opfatning, som fører fra Romantiken og ind
i Virkeligheten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
