Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Den engelske Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 GOTTFRIED KELLER
føres tilbake til det lille ubetydelige Øieblik, hvor den nye moralske
Retning tager sin Begyndelse til det gode eller det onde. George Eliot
kommer til at staa som et Utgangspunkt for forskjelligartede
Retninger. Hendes Interesse for det indre Livsvæld hos Menneskene møter vi
i russisk Litteratur hos Tolstoj og i vor Litteratur hos Bjørnson.
Hendes Trang til avveiende at betragte de moralske Problemer, som
Forholdene og Personerne frembyr, utvikler sig med utfordrende Engergi
i vor Tids Problemdrama, hos Alexander Dumas d. Y. og hos Ibsen.
Av de samtidige tyske Forfattere har Gottfried Keller endel tilfælles
med hende. Som George Eliot vil
han belære sit Publikum og opdrage
det moralsk. Men medens hun er
Sjælesørgeren mellem denne
Retnings Novellister, er han Pædagogen
mellem dem. Begges Stil og
Fortællemaate er belærende, grundig og
nøie forklarende indtil Pedanteri,
men George Eliot tar Situationen
som en Videnskapsmand, der
analyserer alle dens Enkeltheder; Keller
derimot er mere liketil i sin
Belæring, han er Skolemesteren, der
ikke slipper os, før vi har forstaat
Fritz Reuter. hans Mening med det. Han kan
. ganske liketil skrive en Opdragelses-
novelle, om hvordan Fru Regel Amrain leder sin yngste Søn paa
ret Vei, selv længe efter at han er gift og hjemfaren.
Centrum i Gottfried Kellers Livsbetragtning er Dyrkelsen av den
sunde Menneskelighet; man har træffende sagt, at hans Personer kan
deles i „de brave“ og „de ikke brave“, som Middelalderens Roman
gjorde med sine. De brave har Hjertet paa rette Sted, og de kan ta
Tak i Arbeidet, naar de kommer paa den Plads, der passer for deres
Natur. De er ikke ufeilbare; men de kan opdrages. Farer de vild,
kan de rette sig og vil de rette sig, naar de faar tænkt sig om. De
kan ogsaa handle uret, naar Blodet bruser i dem, men de vil sone
sin Brøde, naar de ser, at de har begaaet Brøde. Berømt er hans
Kvindeskikkelser; de lyser av Friskhet og Naturlighet; han forstaar
deres Jevnhet, han forstaar deres Lyst til at behage, ja, deres Trods,
som vil tvinge alle Mænd for sin Fot. Prægtig er hans Skildring av
den stolte Ungjomfru Küngolt i „Dietegen“, der i Festens Hede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
