Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Naturalisme og Problemdrama i Frankrike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 TINGENES MAGT
den blir i Versaillestroppernes Hær og skyter sin Ven, som han ikke
kjender igjen. Det er ikke Individet, men Arten, som vi kjender igjen
her. Og enkelte Skikkelser er aldeles betydningsløse i sig selv, men
blir Symboler: Nana er „Guldfluen“, født paa Skarndyngen og
forgifter alt, hvad der findes av Fornuft og Hæder i det gamle Samfund.
Paa denne Maate kommer Zola til at føre os ind paa en ny Linje,
som blir væsentlig for Oppfatningen av Menneskene og Verden. Der
er hos ham en Svingning i Betragtningen av Forholdet mellem
Menneskene og Tingene. Sansen
for Omgivelserne, Milieuet,
Tingene er et væsentlig Træk
i det 19. Aarhundredes
Roman. Romantiken laget
Eventyr om Tingene og saa en
mystisk Magt i
Naturgjenstandene. Balsac illustrerede
Livskampen gjennem sin
Iagttagelse av Bohavet og Boligen.
Dickens Fantasi lar Tingene
tale, skaper dem om til
Symboler; Jernbanetogets
Lanterne blir ttil et Ildøje, som
skræmmer Carker; og hans
Rædsel for det aapenbarer hans
Gru for sin onde Samvittig-
E. de Goncourt. het. Men navnlig forstaar
Hugo at danne Tingene om til
Myther, og i Skildringen av Omgivelsernes og Massernes Samspil
aabenbarer hans Digtnings Magt sig. Skildringen av Masserne staar
i Sammenhæng med Skildringen av Tingene. Den er Victor Hugos
Styrke og den er ogsaa Zolas. Natstilheten over Barrikaderne i Hugos
„Les Misérables“ og de oprørske Arbeideres Tog i Zolas „Germinal“
gir os liketil den fysiske Fornemmelse av Situationen.
Hos Zola kommer det kunstneriske Anlæg for disse Masse- og
Milieuskildringer til at staa i Samvirken med den strenge Opfatning
av Kampen for Tilværelsen, som han har lært av Darwinismen.
Ganske vist hadde baade Balzac og Flaubert Øinene aapne for
Sammenhængen mellem Mennesket og dets Omgivelser. „Hvis .... Sæderne
ikke lar sig utlede av Religionen og Handlingerne av Lidenskaperne,
hvis Klædedragten ikke passer til Levesættet og Bygningerne til Kli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
