Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Strømninger efter Naturalismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 „JEAN CHRISTOPHE“
mer til Paris, ser man først den reklameredne, mode-skiftende By,
trods alt saa inderlig konservativ og velbehagelig ved alt middelmaadig.
Men man føres dypere ind i den franske Aand, man fornemmer dens
Klarhet, dens dype Forstaaelse av Fænomenerne, dens sikre Stil. Men
man ser ogsaa dens Passivitet, man føler hvor vanskelig den har for
at bryte igjennem i Handling, hvor Forholdene maa trykke disse
Franskmænd, fordi de er saa sagtmodige og saa litet foretagsomme.
Og dog, de beundrer den som har Mod. Jean Christophe som hævder
sin Originalitet, blir dog hyldet av
dem, om han først har hat sin Krig
med dem, er blit overseet og
utpepet. Bogen er lærd, beskrivende,
pedantisk i sin Skildring, men den vet
hvad den vil. Den vil forstaa en
Kultur, ja, en Nations Naturanlæg,
uttrykt gjennem de forskjellige
Typer. Det er den franske Aand som
den vil beskrive, i Motsætning til
den tyske med dens unge Kraft og
dens gammeldagse Begreper, og i
Motsætning til den italienske blide
Behagelighet. Der er ingen Skildring
i den uten at den vil skape Klarhet
Eèugene Brieux. over sit vældige menneskelige Stof.
I al sin Omstændelighet er det en
sterk og trodsig Bok. Den repræsenterer Romanens videstgaaende
Krav paa at ha Betydning som Kulturmagt, den vil hævde sin
Ret til at dømme om de forskjellige Folkesæts Aand.
Langt sterkere end i Romanen kommer Motsætningerne frem i det
moderne franske Drama. Her blir først og fremst Naturalismen
gjennemført. Problemdramaet hos den yngre Dumas var et
Konversationsstykke fra den fine Verden. Mot denne Finhet reiste Antoine
Protest med sit Theâtre Libre. Dialogens Esprit vek for den krasse
Dagligtale, Salonerne for de fattiges Elendighet og de Prostitueredes
Laster. Dumas hadde skildret den gyldne Undtagelse i den usle
Verden og vist at det var en Undtagelse og at Verden var ussel. Henri
Becque fjernet Undtagelsen, man saa i hans Drama ind i den sorte
Ondskap. Dette var Naturalismen gjennemført: der skulde ikke møte
en aandfulde Problemer, man skulde se bare det nakne
Menneskeliv. Men Debatten om Problemer var ikke til at faa bort. Brieux skrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
