Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Strømninger efter Naturalismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 ROSTAND
skehjertes Ubestandighet, naar den ssərgende beruser sig i Trøsten,
saa den lyver sig op til Elskov, og den Bedragne selv blir Bedrager
(Le Pardon).
Midt i denne Samfundsdebat og denne psykologiske
Demonstration kom Romantiken atter frem. Lugné Poes Theâtre de l’Oeuvre
bragte Ibsens senere Dramaer til Opførese og gav Materlinck sin
Sukses paa Scenen. Denne
Skyggeromantik grep Sindene, og man saa
snart at Publikum var paa
Romantikens Side. Og pludselig steg den
gamle Romantik frem i ny Glans i
Edmond Rostands Drama. Det var
Hugos Drama om Menneskets DoF-
belthet i fornyet Skikkelse. Bygget
Hugo paa Menneskenaturens
Motsætning, saa bygger Rostand paa
dens Paradox. Med en straalende
Stil, med en altid beredt Handling,
fik han frem i fuldt Lys sin berømte
Cyrano de Bergerac, den aandfulde
Elsker med den græsselige Næse, hvis
Kjærlighet lever sit salige Løgnliv,
naar han skriver sin lykkelige Rivals
Kjærlighetsbrev, — som henrives ved dem og haardnakket bevarer
den Hemmelighet at han selv har skrevet dem. Rostands Dyredrama
fra Hønsegaarden „Chantecler“ viser hans sprudlende Humør og
hans Vidd, det er den løierligste Forklædning av Nutidsliv: en
Journalisthane spør Chantecler om han er Kykelikyst eller Kokelikost.
Bak disse Morsomheter er der en stor Stemning. Denne Hane, som
galer for at Solen skal staa op, som galer friskt naar han skal, men
ikke kan gjøre Kunstpræstation med sit Gal, — som de daarlige
hader, men som alle tyr til, naar Høken viser sig i Himlen, — denne
Hane som lokkes ut i Skog av den daarende Guldfasan og hos hende
glemmer Solopgangen, men som vender tilbake til sin Plass, han er
Ungdomsillusion, Ungdomsmod, han er Klarhet og Trofasthet, han
betyr en Folkeaands Ideal. Fra Dyreforklædningen hæver Stykket
sig til Idedrama. .
En fuldblods Idedigter er Francois de Curel. Han er Adelsmand og
hans Skildring av det forstenede gamle Aristokrati e rrystende væl-
Edmond Rostand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
