Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Strømninger efter Naturalismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 WALTER PATER
Hos Anatole France moter vi Dilettantismen, Evnen til og Nydelsen
ved at tænke andres Tanker, føle andres Stemninger, tale med andres
Tunge, fatte deres Livssyn og dog ikke være bundet derav, saa litt
som av sit eget. Det er Ironiens Frihet, den smiler til alt og av alt,
og ved Smilet er den befriet for det fremmedes tvingende Magt, han
har underlagt det sin egen Aands Herredømme. Ogsaa i England
møter vi Dilettantismen, den optrær der samtidig med Naturalismens
første Indtrængen, dens betydeligste Repræsentant er Walter Pater,
særlig er hans Bok om
Renæssancen grundlæggende.
Dilettantismen var paa Mode i England
fra Midten av Ottiaarene og ned
til Slutningen av Aarhundredet.
Er den franske Dilettantisme
negativ og ironisk, saa er den
engelske Retning en positiv
Retning, den er en Slags
Skjønhetens Religion. Man skal kunne
motta og fatte al Skjønhet, det
svævende i et flagrende Gardin,
saavelsom et Fjeldlandskaps
Majestæt. Ens Natur skal bli
fintmerkende og følsom overalt hvor
Skjønheten findes, nyte den i alle
Walter Pater. Former, hylde den uanset dens
Forskjellighet, ja, netop i dens
Forskjellighet, man skal føle den paa en ny Maate i hvert en-
kelt Tilfælde. Det er hvergang en ny Erobring for ens Aandsliv,
man bryter gjennem Grænser, man faar en ny „Gjennemlevelse“,
og dermed en ny aandelig Rigdom. Nydelsen blir en positiv Glæde
over at leve i en ny Skikkelse.
Dette bar i Litteraturen mot Naturalismen. Denne Walter
Paterdyrkelse har hemmet Naturalismens Indtrængen, den førte mot
psykologisk Fordypelse og mot Betragtning av det særegne Tilfælde. Det
sisste møter vi hos Oskar Wilde. Der hvor han er Kunstner helt ut,
er han det paradoxe Tilfældes Kunstner. Han kan skildre Salomes
naturstridige Lidenskap for Johannes den Døper. I „Dorian Grays
Billede“ er der et Moment hvor hans Kunst og Menneskeskildring er
mesterlig. Dorian fængsles av den unge Skuespillerinde i Julias
Rolle, han henføres. Han ser Julia i hende, da de møtes, forelsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
