Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIX. Strømninger efter Naturalismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 KIPLING
saklig, rapportmæssig, med Salt og Pepper. Hans Soldater har
Humør, hans Officerer Konduite. Det er den „hvite Sahib“ som hersker
og fører, som vil Handling og Eventyr. Forholdene om en er haarde.
Europas Begreper blir der vendt op ned paa. Man maa være
Hardhaus eller bli Hardhaus for at greie det. Der stiger op av disse
Historier en frodig Følelse av Mandsmod og Mandskraft. Alt staar paa
Spil i Øieblikket, men derfor lever man dobbelt i Øieblikket. Men
det er Østen, Fantasien har ingen Grænser, alt er mulig. Det ene
Øieblik blir Manden hyldet som Konge og anset for Gud, det andet
blir han korsfæstet, — og det bare fordi et vildt Pikebarn biter ham
istedetfor at kysse ham. Der er ingen Grænse mellem
Spøkelsesverdenen og Virkelighetens Verden. Vi hører om Nerver og
Hallucinationer, vi ser den unge Dame ride tvers gjennem Spøkelses-Bærestolen,
men Fortælleren ser den stadig for sig, kommer ikke løs fra Synet,
og han faar os til at se den med ham.
I denne Verden taler Race-Instinktet. Det kan synes os
umenneskelig, naar Saken blir „greiet“ slik at den unge Mand blir sendt
bort fra sin vakre halvblods Kjæreste, det kan synes uretfærdig naar
den pyntelige Streber fra Bengalen blir sendt bort fra sin Post i
Afghandistriktet. Men et Egteskap med en halvblods vil si at tape
sin Race, og Afghanerne lyder den „hvite Sahib“, men ingen sort
Bengaleser.
Race, Kraft, Disciplin og Handling, det er Summen av Kiplings
Livssyn, selv i Barnet tegner han det resolute lille Mandsemne. Hans
Roman om en Gut, Kim, er Eventyr paa Eventyr: Eventyret lokker,
Eventyret er Moro, Eventyret gir stadig nye Kræfter. Og utenom
denne Handling ligger Orientens Verden, tusenfarvet, uendelig i
Perspektiv. Men Kiplings Fantasi nøiet sig ikke med Menneskeverdnen.
Han hadde erobret Indien for Litteraturen, nu erobret han Junglens
Dyreverden i sin evig unge „Jungleboken“. Hans „animal spirits“ faar
Dyrepulsen til at slaa hos dem alle, den brave Baloo, den sorte
Bagheera, den onde Shere Khan, Ulvene, særlig Mor Ulv og hendes
Pleiebarn, Menneskeungen Mowgli. Han er Friluftsgutten, han foragter
Menneskene som „bor i Æske“. Men denne Verden har sin Lov, —
bare Apefolket er for begavet og for hastig dertil, Dyrene lyder sine
Høvdinger, og under disse Høvdinger føler de sig først rigtig fri.
Saaledes blev Kipling Forkynder av Arbeidsglæde og Mandsmod,
han blev ogsaa sin Races Forherliger, Forkynder av den engelske
Imperialisme. Han har søkt at gi Billeder av den engelske Karakter
ned gjennem Tiderne. Han har søkt at forvandle Historien til levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
