Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Strømninger efter Naturalismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORSK NYROMANTIKK
221
delsens evige Ret.
Litteraturen kom til at søke mot
det nationale.
Landsmaalforfattere gav Skildringer
av Bondeliv, først og fremst
staar her Jens Tvedt. En
dypt søkende underlig
Nationalitetsfølelse kom frem
hos Hans Kinck. Han anet
Urgrunden, men han saa
alt det uegte som hadde
avleiret sig over den. Han
viste det frem, haanet det
blodig. Overklassekultur og
Seminaristfolkelighet fik sit
Pas paaskrevet. Samtidig
stirret man ned i en
Urgrund som syntes hemsk og
fortvilet, men den gjemte
det underlige Spil av Livs-
Selma Lagerløf.
angst og Livstrods som er den kunstneriske Livsnerve hos Kinck.
Han tænkte paa det urgamle, men han hudflettede det
nuværende. Ogsaa hos andre skjøt Nutidssatiren frem. Med sikker Lo-
gik, med moralsk Indignation gav
Johan Bojer en haard og rammende
Skildring av Nutidsforhold. Ja, det
viste sig at Problemdiskussionen ikke
hadde Behov for nogen Naturalisme.
I Gunnar Heibergs „Balkonen“ og
„Kjærlighedens Tragedie“ er Rammen
Nutid, men det er uten Betydning,
det er Menneskets evige Natur der
handles om, det viser sig at
Elskoven altid er den grumme naadeløse
Urdrift, som faar Aand og Liv til at
gløde og som brænder dem til Aske.
Det erotiske kom til at ta Tidens
Tanker. Obstfelder, Thomas og
Vilhelm Krag, Niels Collet Vogt og
mange fler gav i sin Lyrik, sine No-
Hj. Søderberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
