Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - II. Ingemanns Barndom og Drengeaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanus Barndom og Drengeaar. 2 7
Og nær ved Kirkens Ringmur,
hvor Præstegaarden staar,
skjult Mindernes Alfer hviske,
hvad hemmeligt til mig naar.
Hver Krog i hine Stuer,
hver Gæst som glad drog ind.
hvert kjærligt Blik, der til mig floj.
jeg gjemmer i stille Sind.
En anden Slægt dér bygger,
og andre Sjæle bo,
hvor nu jeg vil soge Sporet
af hoppende Børnesko. —
For vort Aarhundredes Morgen
med Storm og Lyn brod frem,
jeg leged paa hin granne 0
i fredsælle Barnehjem.
Hvad Skjønt, jeg saa i Legen,
tremglimter end med Lyst;.
de Sjæle, jeg der har elsket,
jeg hilser med kjærlig Rost.
Dig hilser jeg. min V ugge,
med Hegn af Hav og Sund!
Imens min Sol mod gyldne Hav
nedruller mod Aftenstund."
Med disse ægte ingemannske Toner, nogle
af de smukkeste fra Digterens Lvre, mindes han
som Olding sit idylliske Fodested. Thi venligt
maa hans Barndomshjem have været og en sand
Idyl den Tid, han tilbragte dér. Hvor skuffende
end Erindringens Skær mægter at virke paa svundne
Begivenheder, og hvor meget man end med Hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
