Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - II. Ingemanns Barndom og Drengeaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanns Barndom og I drengeaar. 54
Bogen og siger nok saa kjækt: „Se, hvad jeg
har gjort Fader!" „Saa skal du da ogsaa ha1
Knægt!" udbrod Faderen, der ikke havde set
Bedrøvelsen, og hvem derfor Jubelen kom lidt vei
tidlig; og Sønnen fik en Lussing, den eneste
legemlige Revselse, han nogen Sinde mindes at
have modtaget af sin Fader.
Heller ikke nogen at de Mennesker han kom
i Berøring med udenfor selve Hjemmets Vægge,
gav ham andet Indtryk end, at Verden var
befolket af kjærlige, gode og muntre Skabninger.
Bønderbør-’ene, der nette og velklædte gik til
Konfirmation hos Præsten, havde altid Lommerne
fyldte med søde eller „mjøske" (syrlige) Æbler
til Præstens Smaadrenge. Tyendet i den store
Præstegaard gav sig venligt af med den lille
skjælmske, æventvrdristige Bernhard, der gjærne
vilde „vendes Melle" med, gjærne i Høsttiden
kjøre hjem paa Læsset eller rutsche ned fra Stakken
for at begraves i Kløverdyngerne, meç ogsaa
gjærne vilde sidde stille og høre paa en „rigtig
rædsom" Spogelsehistorie, og ikke var bange for
at lade sig svinge i en Sæk af den haandfaste
Bryggerspige over den dybe Brønd, for at se „Sol,
Maane og Stjærner dernede i et Spejl" og maaske
opfange et Glimt af „ Brøndkongen som skulde
bo dér. — Men navnlig maa de gamle
Almuefester, der efter Pietismen havde jaget dem paa
Flugt, atter vare fremstaaede i deres fulde Glans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
