Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - II. Ingemanns Barndom og Drengeaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Ingemanus Barndom og Drengeaar. 2 7
i sin stedse stigende bedrøvede Stemning, til den
var nærved at overvælde ham. Han kunde snart
fornemme sig udelukket fra Lyset og Livet og
Glæden og ligesom forladt af alle Mennesker i
denne Grav; han kunde faa stor Medlidenhed
med sig selv og synes, det var dog tungt, at han
saaledes skulde ligge ene og forglemt af hele
Verden i Sand og Merke" .... Men saa snart
han kom saa vidt i sin Grublen, at det forekom
ham, at hans Sorg var den største i Verden
saa kunde han pludselig springe glad og trostig
ud af Sandhullet og styrte sig i Armene paa den
længe forud forsonede Moder.
„En Gang havde en kun meget lille
Gjen-vordighed sat ham og den næstyngste Broder
Kristian i fortrædeligt Lune. De vare blevne
enige om at sætte sig ind i Sovekammeret og
rulle Gardinerne ned l’or Daglyset. Her ville de
nu sidde og være tungsindige, saa at allj? skulde
faa Medlidenhed med dem og se, hvorledes de
lede Uret i Verden og ikke mer kunde se Dagens
Lys med Lyst og Glæde. Men da de havde
siddet saaledes nogen Tid og set sorgmodigt paa
hinanden i Halvmørket, uden at Nogen lagde
Mærke dertil eller beklagede deres store Ulykke,
syntes det dog Bernhard, at det var overmaade
kedeligt at være melankolsk. Han rullede atter
op og foreslog Broderen lbr en Forandrings Skyld
at være lykkelige.®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
