Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - II. Ingemanns Barndom og Drengeaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanns Barndom og I drengeaar.
41
ham til at antage, svarede han paa den ham
ejendommelige rolige, men afgjørende Maade:
„Aa, han er et A . . .; men han passer jo
til Menigheden!"
Heller ikke Ingemann synes Livet i den lille
sjællandske Kjøbstad at have tiltalt synderligt,
om han end ikke som Følge af det Milde i sin
Natur og sin Trang, til at se sin Barndom og sine
Drengeaar i et venligt Lys, udtaler sig saa skarpt
derom som sine Samtidige. — Men én Ting
turde være sikker, at hans Sjæl her paa
Ungdommens Dørtærskel tik det tørste Stød henimod den
indadvendte, fantastiske Retning, i hvilken hans
aandelige Liv skulde forløbe. Hele hans
Barndomsliv havde som nylig skildret, været muntert,
fredsælt og solklart; om ikke med vid eller høj
Horisont, saa dog i inderlig Berøring med
Naturen, og fuldt af Glæde ved Livet. Nu blev
han stænget inde i en lille By, hvor Trivialiteten
sad i Højsædet, hvor nogle afskedigede
Rangspersoner, et Par Embedsmænd og Officerer
udgjorde hele den dannede Verden, hvor nogle unge
Kjøbmænd og Handelsbetjente vare Byens Løver
og angav Tonen paa Vinterballerne. F.n lille
indkneben Lejlighed med en Jordplet, som kun
havde Plads til et Urtebed og et Par
Stikkelsbærbuske, skulde være Ækvivalentet for den
rummelige Præstegaard med den dejlige store Havt-.
Lunden og Markerne. Smedegade, hvor Præste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
