Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Aaret 1S07 og dets Følger. —
hele Natten igjennem saa Kugler og Bomber
regne ned over deres Hjem, vare naturligvis
meget modløse. Den varmblodige, uafhængige,
kamplystne Ungdom følte mere det Romantiske i
Situationen. Fra Voldene kunde man se,
hvorledes Brandraketterne som glødende Meteorer fløj
gjennem Luften, eller hvorledes Bomberne som
lysende Punkter steg langsomt op over Horisonten
og derpaa med voldsom Hast tilbagelagde deres
Ildbane for at styrte ned paa deres Maal. I
Reglen gik de pibende og hvislende over
Forsvarernes Hoveder; men én Bombe dræbte dog
to Studenter i Ingemanns umiddelbare Nærhed,
„og for første og sidste Gang i sit Liv følte han
sig greben af Krigerens vilde Mordattraa® *). Biot
nu Englænderne vilde storme, tænkte han, saa
skulde han med Vellyst jage den første, der
vovede sig op ad Volden, Bajonetten gjennem Livet.
Men han ventede forgjæves, og da 1 )agen begyndte
at gry, saa han over sit Hoved en Kappe og et
afskudt Ben, iler svævede i et af Voldtræerne. Det
var Resterne af en af de dræbte Kammerater. Efter
Afløsningen begav han sig hjem til sit Logis paa
Hjørnet af Fiolstræde og den nuværende
Krystalgade. Søvnig, træt og fortumlet vaklede han op
ad Stentrappen til Huset, men standsede pludselig
ved et Udraab fra en Matrosdreng: „Hele Huset
’) Tilbageblikket 8. Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
