Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanns l’iigdomsdigtning. — Lucie Mandix. 93
hed"*) Natten til sin Studeretid. Han afskyer
den dagklare og livskjære Homer, men henrykkes
af Ossian og dennes døde Helteskikkelser, sotn
færdes i de skotske Mosedrags maanebelyste Taager.
Han studerer Youngs „Nattetanker" og løftes af
dennes skruede, præstelige Pathos. Den engelske
Populærfilosofs Deklamationer om Udødeligheden
griber ham i den Grad, at han i et fornuftigt
Ojeblik med Omhyggelighed tilstopper Løbet paa
en Pistol af Frygt for, at Lysten „til ved et
pludseligt Spring at redde sig ind i Aandeverdenen"
skal faa altfor megen Magt over ham. Hans
Fantasi er i uafladelig Bevægelse, dens Billeder
rover ham Søvnen og lader ham Dagen igjennem
gaa i en drømmende Tilstand. Hans eneste Trøst
er at betro en Yen, Student Carl Luno, den eneste,
„for hvem hans Sjæl ikke er en Gaade",
sine-Tanker og Drømme. Og denne Ven elsker han
med sværmerisk Hengivenhed; thi der er kommen
uen grænseløs Kjærlighedslængsel og Higen i
hans Sjæl.® —
Saaledes er Ingemanns psykiske Tilstand, da
hans første Digtsamling udkommer 1811.
Naar man véd, at Ingemanns Digterdebut
blev hilst med Bifald, og med den Tanke tager
’j Jvfr. .I’rocne* S. 109.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
