Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Maaske dog; thi
„— naar Fuglen stundom tier
med de elskte Harmonier,
naar en dunkel, skyfuld Dag
Danen sidder i sin Hytte,
kvidrer Svalen under Tag!
Og paa den lian monne lytte!
Gjærne hører han dens Rost!
Sød er Filomeles Trille;
dog har Procne blid og stille
ogsaa Stemme i sit Bryst.
Danerfolk! se derfor vier
jeg til dig min Strængeleg.
Sangens förste Melodier
Der er ingen Uærlighed i dette; ingen Meden
elter Publikums Gunst i denne Introduktion. Men
saaledes ønsker nu Folk at tiltales. Den Gang
var det Formen; sligt behagede; — navnlig de
ældre.
Men det var dog især i de yngres Smag
Grundtonen i denne Digtsamling maatte falde.
Strax i det følgende Digt „Gratierne paa
Bjerget"*) nævner Forfatteren Religion, Kjeer lig hed
og Poesi som de tre Huldgudinder paa Lyksalig-
’) Sont Ingemann strog i Udgaven af sine „Samlede
Digte"; Gud véd af hvilken Urund? — Med det burde
meget andet være fjærnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
