- Project Runeberg -  Ingemanns Liv og Digtning /
84

(1886) [MARC] Author: Herman Schwanenflügel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84 ’

Aaret 1807 op dets Folger. —

Alumnus paa Walkendorfs Kollegium, havde fra sit
Vindu oftere bemærket den unge Pige*), hvis For-

*) Jvnfr. „Kjærlighedsminder fra Hjemmet":
Ei for noget Palads jeg bytter min venlige Bolig:
Stenkulsrogen or slem; Gaden lidt dunkel og smal:
Gjerne sidder jeg dog i snevre, hjemlige Kammer,
1 »er hvor Ewald engang Adam og Eva besang,
I)er hvor Grundtvig og sad, og hellige Julekvad digted.
Og hvor stundom til mig ogsaa et Himmelblink kom.
Sirligt er der just ei; dog pynteligt nok for Studenter
Brod og Boger og Ost enes paa Bordet ret godt;
Stovler. Karter og selv Minerva’.* krigerske Vaaben
I.igge i Krogen forent, prydet med fredeligt Støv;
Mange Stole just ei vi har til de fremmede Gjester,
Kommer der En eller To, rydde vi dog dem en Pljds.
Væggen var hvidtet engang; nu falder den lidt i det Sorte,
Med Malerier vi ei smykkende skjule den kan;
Prægtig glindser dog hist den gyldne Kamme 0111 Gubben.
Som min konstsnilde Ven mig til Amindelse gav;
1 >g i nederlandsk Stil der hænger dog hist og eii Skizze,
Som jeg engang paa et Gulv redded af Hornenes Haand
Kjærest er mig dog du, min Moders kjærlige Billed!
Skjøndt det ligner kun lidt. saadan som jeg dig har seet;
Iler er du næsten ei Barn. og maadelig Konst kun h.u

prydet

Med den gammeldags Pynt Barmen, hvorved jeg har hvilt;
Manget elskeligt Træk har Tidens Haand og udslettet.
Diet kjender jeg dog, kjender dog Pande og Mund .
Og naar i ensomme Stund forladt jeg i N erden mig tykke-.
Smiler det kjærlige Blik trøstende til mig dog ned.
Iler jeg mig foler saa vei. vil aldrig det Kammer
forglemme,

1 lerfor afbilder jeg det smaalig! omhyggeligt llu.
Her lober Tiden saa snart, og Uhr behover jeg ikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ingemanns/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free