Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
lille Digt „Haabet"). Denne Tro paa Kvinden
og hendes næsten guddommelige Evner har formet
sig til Skikkelse i „Parizade", et romantisk Digt
i fem Sange, som udgjer den sidste Tredjedel af
Samlingen. — To kjække Brodre, der fore et
tarveligt Hyrdeliv, men eje «Hjærter som Konger",
søge forgjæves at vinde Tryllebjærgets Skatte i
det fjærne Usten: Fuglen, der taler, Træet, der
toner, og Kilden, der strømmer med Foryngelsens
Væld. Men en ung modig Fyrstedatter besejrer
alle Vanskeligheder. Da hun hører, at hendes
Elsker er forulykket paa sit dristige Tog, beslutter
hun selv at vove den farlige Færd.
..Nu tavs hun kasted hort livert jordisk Smykke.
Juveler, Guld og kongelige Pragt,
forlod hvert Minde om sin fordums Lykke
og skjulte sig i ussel Betlerdragt.
Kn Hætte hendes fagre Lokker dolged:
ilen hvide Barm bag sorten Kappe bolged;
med Stav i Haand den Skjønne stod
paa haarde Vej med nogen Fod."
Hun trodser de slangeagtige Uhyrer og
Mørkets Aander, der vil spærre hende Vejen og
skræmme hende bort fra Maalet, og naar endelig
Bjærget, der hæver sig i „Morgenrødens Glans".
„Og i et gyldent Bur hun Fuglen skued;
saa hvidt som Elfenben var dunet Bryst;
i Morgnens Glans dens Fjer som Purpur lued —
den stille sad og stirred tavs mod Ost.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
