Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - IV. Angrebet paa Ingemanns Digtning. Dens Forsvarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 i o Angrebet pan Ingemanns Digtning. —
ned, for at holde Sommerferie hos sin Broder,
der var bleven gamle Provst Ingemanns
Efterfølger i Torkildstrup Sogn.
Saa sidder han da en stille Dag ovre ved
Pilehaven i Torkildstrup under de ranke Popler, der
kranse den lille Dam. Han har „de sorte
Riddere" i Haanden, som Ingemann for nylig har
sendt ham; men aabner dog Bogen uden særdeles
Forventninger, „uvis om denne kjønne Musik er
mer end til at danse efter" *). Dog efterhaanden
som han læser og læser, forener Alt sig for al sætte
ham i Stemning for Digtningen: de susende Træer,
Dammens krusede Smaabølger, Tanken om, at
her paa dette Sted har Digteren leget som Barn,
han, som nu saa mildt forstaar at gribe i Strengene.
Og Grundtvig bliver sært bevæget ved at erindre
sig, at dette Kvad med sine „Fløjtetoner" og
„sit rislende V’ersefald® er blevet til paa hint
Sted**), hvor han selv for sex Aar siden, første
Gang vakt til Sang om Nordens Helte***), med
„Staalhandsker havde grebet i de brusende Strænge*
og lystet at „slaa Spydstagers Væv med Sværdet".
Men hvorledes lian til sidst havde’gyst ved disse
") Man vil af de forben citerede Steder se, al
Ottave-stroferne i „de sorte Riddere" ikke vare lydefri, men dog
et Særsyn i dansk Poesi, næsten en Menneskealder for
„Adam Ilomo" udkom.
’ ) Walkendorfs Collegium, hvor I. da boede.
"’) Optrinene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
