Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - IV. Angrebet paa Ingemanns Digtning. Dens Forsvarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’54
1 i o Angrebet pan Ingemanns Digtning. —
„Rejnald Underbarnet" er en Digtning, der har
Relationer til Oehlenschlägers „Aladdin", for saa
vidt som ogsaa her den umiddelbare, naive Aand
sejrer over den mægtige Trolddomskløgt; men det
peger dog ganske anderledes end sit Sidestykke
direkte hen mod den kristelige Grundanskuelse.
Medens det er Fantasiens Tryllelampe, som
fuldbyrder Værket i „Aladdin", er det Korsets Tegn,
der frembringer Miraklerne i „Rejnald
Underbarnet". Medens det hos Oehlenschläger er den
sunde blomstrende Yngling, som med
Tyveaars-alderens Dumdristighed giver sig i Kast med
Kæmpeopgaver, er det hos Ingemann den fromme,
kristelige Barneaand, der leser den
trolddoms-bundne Natur af sine Lænker. I formel-æsthetisk
Henseende turde denne Digtning staa højt mellem
Ingemanns Produktioner, gjennemstrømmet, som
den er, af hele Æventyrets Sommerduft og
Romantikens mildt susende Naturtone. Selv den
53aarige Baggesen følte sig, med sin stærke
sjælelige Sensibilitet og med den reflekterede Aands
Tilbøjelighed for det Naivt-Yndefulde og
Barn-ligt-Sværmeriske, stærkt betaget deraf. Og endnu
kan Ingemanns „Rejnald" læses med Lyst, helst
i en Hvilestund under et storskyggende Bøgetræ,
hvor man høre Fuglekvidren blande sig med
glade Barnestemmer i det Fjærne.
Grundtvig (som Baggesen) skattede højest den
Scene, hvor Rejnald, omflagret og vejvist af Fug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
